Cheføkonom: Krisen i den tyske bilindustri kan ramme lønfesten for over 800.000 danskere

Medlemmer af Tysklands største fagforening må noget slukøret se frem til meget lavere lønstigning, end de havde regnet med i år. Det kan også være med til at præge danskernes lønfest i 2025.

Den tyske økonomi og ikke mindst den tyske bilindustri har det svært. Det kan også komme til at ramme de lønforhandlinger, der netop er gået i gang for over 800.000 danskere. Det påpeger cheføkonom. Søren Bidstrup

Uhyre lav ledighed og rekordhøj beskæftigelse. Det er situationen på det danske arbejdsmarked netop nu, og det burde skabe en mindre jubel hos landets store fagforeninger på det private arbejdsmarked.

Mandag blev overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked skudt i gang, og en sprudlende stærk jobfest, hvor der stadig er mangel på arbejdskraft, er normalt et godt kort at have på hånden for lønmodtagersiden.