Chefer ser langtidsledige som nitter

Stort set alle langtidsledige vil gerne i arbejde. Men arbejdsgiverne vil allernødigst give netop dem et job. De ser nemlig de langtidsledige som »nitter«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Langtidsledige bliver lagt allernederst i bunken, når arbejdsgiverne skal vælge, hvem der skal besætte en ledig stilling i firmaet. Selv i konkurrence med andre udsatte grupper som dagpengemodtagere med indvandrerbaggrund eller ældre, viser forskningsprojektet Comparative Welfare Studies fra Aalborg Universitet.

Så på trods af, at 94 procent af dagpengemodtagere, som har stået uden job i mere end to år, brænder for at komme i arbejde, og 85 procent søger job, kan de få virkelig svært ved at få opfyldt deres drøm om at få foden inden for på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne betvivler grundlæggende de langtidslediges evner til overhovedet at kunne klare et job.

For eksempel er 81 procent af arbejdsgiverne usikre på, om de langtidsledige har arbejdsmotivation nok. 48 procent er usikre på, om de har de nødvendige faglige kvalifikationer. Og 44 procent af arbejdsgiverne er usikre på, om de langtidsledige er omstillingsparate.

- Selv om arbejdsgiverne har større og større behov for mere arbejdskraft, så er der ikke flere, der går på jobformidlingen, for det er noget, de betragter som et opsamlingssted for nitter, siger lektor, ph.d. Christian Albrekt Larsen, Aalborg Universitet.

KonjunktuskabteDet er ikke mindst det seneste årtis højkonjunktur, der får de langtidsledige til at blive uattraktive i arbejdsgivernes øjne.

- I en tid, hvor der har været højkonjunktur igennem 10-12 år, hvor stolene har stået tomme, så er det klart, at de, der står tilbage uden arbejde, fremstår som nogen, som alle andre har valgt fra, og det gør arbejdsgiverne utrygge. De er bange for, at de kommer til at ansætte en nitte, siger lektoren.

Men er der ret beset ikke også mange af de langtidsledige, som aldrig vil kunne varetage et job, og er arbejdsgivernes frygt derfor ikke berettiget?

- De har ret i, at der er et vist antal, hvor vurderingen holder stik. Men spørgsmålet er, om ikke man overvurderer risikoen, siger Christian Albrekt Larsen.

Træning giver et prajIfølge ham handler det ikke om at ændre på dagpengereglerne, hvis man vil have flere af de langtidsledige til at tage fat. I stedet handler det om at få arbejdsgiverne til at ændre holdning til de langtidsledige. For eksempel ved at se konkrete ledige an i forskellige, kortvarige beskæftigelsesordninger.

- De eneste instrumenter, som har vist sig effektive, er privat jobtræning og praktik, siger Christian Albrekt Larsen.

Sekretariatschef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Erik Holck Hansen ,er enig.

- Ved jobtræning kan arbejdsgiveren få et tilskud til lønnen, mens han ser arbejdskraften an. Og hvis han vurderer, at det er en rigtig god medarbejder, kan han jo beslutte sig til at ansætte medarbejderen, når løntilskudsperioden er slut, siger han.