CEPOS: Dansk kronepolitik koster arbejdspladser

Renten i Danmark er steget mere end i andre lande. Det skyldes uroen om den danske krone. Den udvikling koster job og velstand herhjemme af betydeligt omfang, viser ny analyse.

Regningen for at stå uden for eurosamarbejdet er vokset betydeligt på det seneste og summer sig nu til godt og vel 10.000 arbejdspladser, et tab af velstand på tæt ved ti milliarder kroner årligt og et forbrug, der er lavere end ellers.

I hvert fald hvis man skal tro nye beregninger, som den liberale tænketank CEPOS har udarbejdet på den samfundsøkonomiske model Adam.

Regningen udskrives, fordi nationalbankdirektør Nils Bernstein i nogen tid har øget den danske rente ganske betydeligt, så den nu ligger 1,25 procent højere end i de 15 eurolande. Før den aktuelle finanskrise brød ud, og der opstod pres mod den danske krone, var dette rentespænd i lange perioder nede på 0,25 procentpoint. Men i og med at renten i Danmark nu skal holdes pænt højere end i andre lande, så presses vores velstand ned. Virksomhederne begynder at investere mindre end ellers, ligesom forbruget udvikler sig langsommere.

»Et forsigtigt bud er, at det danske forbehold over for euroen koster 0,5 procent af vores bruttonationalprodukt som følge af både lavere privat forbrug og lavere investeringslyst i virksomhederne. Det svarer til over 10.000 arbejdspladser,« siger specialkonsulent hos CEPOS, Anders Borup Christensen.

Disse tal bygger endda på den vigtige forudsætning, at det aktuelle danske rentespænd til euroområdet svinder ind fra de aktuelle 1,25 procent til 0,5 procentpoint, sådan som de fleste venter vil ske på længere sigt. Men sker det ikke, er det ikke en halv, men tæt ved én procent, der tabes i velstand svarende til 20.000 job. Også de offentlige finanser går glip af store summer, eftersom tab af job koster tab af skatteindtægter. Dertil kommer, at statens gæld bliver dyrere at forrente end ellers. Danskerne har sagt nej til at deltage i eurosamarbejdet flere gange. Sidst kronen kæmpede for livet var 28. september 2000, hvor der var folkeafstemning. Dengang sagde 46,8 procent af befolkningen »ja«, mens 53,2 stemte »nej«.

Også i 1992 måtte kronen forsvare sit liv. 2. juni tog danskerne stilling til Maa-stricht-traktaten. Resultatet blev et spinkelt nej, hvor 50,7 procent sagde »stop«, mens andre 49,3 procent sagde »kør«. Så det er kun med nød og næppe, at den danske krone har overlevet sin tidligere dødskamp. Om det er en fordel økonomisk og politisk at bytte kroner og øre ud med euro og cent, er da også et spørgsmål, der sætter sindene i kog herhjemme. Ud over de økonomiske fordele er det mest muligheden for at få indflydelse, som tilhængere slår på. Modstanderne mener omvendt, at velfærden kommer under pres, og euroen vil få stadig mere magt til at glide væk fra Danmark og over i EU-systemet, ligesom muligheden for at føre penge- og valutapolitik forsvinder totalt, og der lægges store bindinger på finanspolitikken.