Centralbankens skizofrene dilemma

De 10 EU-lande der ikke er med i eurosamarbejdet vil få indflydelse på en fælles europæisk bankunion, mener eksperter. Det kan dog betyde, at Den Europæiske Centralbank får en ekstra søjle.

Arbejdet med en fælles bankunion gav panderynker på weekendens topmøde på Cypern. Fold sammen
Læs mere
Foto: KATIA CHRISTODOULOU
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU's finansministre tilbragte weekenden til fælles topmøde på Cypern. Men det var langt fra kun den cypriotiske sommervarme, der gav toppolitikerne sved på panden.

De står nemlig overfor en gevaldig udfordring: At designe en bankunion, der er åben for alle EU-lande, hvor Centralbanken - der lige nu udelukkende styres af Eurolandene - skal være kontrolmyndighed.

Kontrol - uden indflydelse

I det første udkast til en aftale om en bankunion, som kom fra EU-kommissionen i sidste uge, lægger Kommissionen op til, at de 10 EU-lande, der ikke er med i eurosamarbejdet, har mulighed for at tilslutte sig unionen, men ikke kan få nogen indflydelse.

Groft sagt så vil det betyde, at hvis Danmark tilslutter sig unionen, så vil Centralbanken kunne lukke en dansk bank, uden at vi har nogen indflydelse på, hvilke kriterier og regler bankerne skal leve op til. Sådan en aftale vil svenskerne i hvert fald ikke være med til, sagde den svenske finansminister, Anders Borg efter weekendens møde.

"Det er ikke acceptabelt at være under opsyn af en organisation, hvor vi ikke har en stemme, sagde han i et radiointerview".

Eksperter: Eurolandene vil give sig

Og flere danske eksperter peger da også på, at eurolandene bliver nødt til at give sig, hvis der skal en aftale på plads. Dels fordi bare ét enkelt EU-land kan nedlægge veto imod en bankunion, dels fordi en bankunion er stærkest med alle EU-lande, mener Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.

"Eurolandene har ikke nogen glæde af, at de andre lande ikke får nogen indflydelse. Så det er min vurdering, at de øvrige EU-lande også får en stemme", siger Lars Krull til Business.dk

Også Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Handelshøjskolen, Cbs, mener, at det ender med en løsning, hvor alle EU-lande får indflydelse. Han forestiller sig, at Centralbanken får en ekstra afdeling.

- Det her er meget svært. Men det kan blive en løsning, hvor bankovervågning bliver en søjle i ECB, hvor alle lande er med og har indflydelse og pengepolitikken ligger i en anden søjle, hvor det er eurolandene, der bestemmer, siger han.

Men selv den løsning har problemer. Fordi det giver Centralbanken en uheldig dobbeltrolle, vurderer Jesper Rangvid.

- Det rejser nogle ulemper. Fordi hvad så hvis en stor bank i et Ikke EU-land, eksempelvis England - kommer i problemer, og skal have likviditet? Så kan det næsten ikke undgå at få indflydelse på pengepolitikken i ECB, hvor de ikke er med, siger han.

Urealistisk tidsplan

Jesper Rangvid mener i øvrigt, at den nuværende tidsplan, som sigter mod at have en bankunion på plads januar næste år, er alt for optimistisk.

"Det er fuldstændigt urealistisk at have en bankunion klar første januar. Det kan godt være, at man inden årsskiftet finder en løsning, hvor man får en overvågning af de største banker i Europa og de banker der har fået hjælpepakke. Men at forestille sig en færdig bankunion er ikke realistisk", siger han.

Også Økonomi - og Indenrigsminister, Margrethe Vestager, der fører forhandlingerne på Danmarks vegne, erkender at der er lang vej til mål. I et interview med Radio 24 Syv i dag kalder hun weekendens topmøde for et møde, "der åbnede diskussionen".

"Vi er slet ikke i nærheden af at have en endelig aftale endnu", sagde hun.