CBS-rektor lever dobbeltliv

Den ny mand i spidsen for Danmarks erhvervsuniversitet er både stilfærdig landmand og højprofileret forsker.

Foto: Mads Nissen
Som den første udlænding skal svenskeren Johan Roos stå i spidsen for Copenhagen Business School, der gennem de seneste år har gennemgået en transformation fra en dansk traditionel handelshøjskole til en international business school med høje ambitioner og bredde i fagene.

Kritikken har i perioder haglet ned over CBS med et stort underskud, rod i administrationen og overbetaling for udenlandske studerendes kollegieværelser. Men det er Johan Roos’ erklærede ambition at lægge kritikken bag sig og hæve ambitionsniveauet. Skolen skal være en international rollemodel i erhvervsforskning og -undervisning.

»Jeg tror godt, at vi kan blive det på det globale plan – for vi har så meget, der grænser op til de merkantile fag. Vi kan øge ambitionsniveauet på forskningen med decideret erhvervssektorforskning. Kunne man ikke eksempelvis se på finanssektoren ti år ude i fremtiden? Så skal vi integrere lederundervisning her på stedet, så vi kan blive en endnu bedre partner til erhvervslivet,« siger han til Business Søndag.

Johan Roos er et menneske, der består af to dele. Han er svenskeren, hvis privatsfære på et svensk landsted er et familieliv med traktorkørsel og jagt i skoven. Han er den internationale forsker, der hjemmevant bevæger sig rundt i verden og sætter pris på intellektuelle diskussioner.



Læs hele interviewet i Business Søndag