Han har siddet med for bordenden under nogle af de største forvandlinger, hovedstaden har gennem­gået i nyere tid.

Men nu er det slut for den 66-årige bykonge, der i 16 år var Københavns overborgmester, og som i de seneste 11 år har været direktør for selskabet By & Havn.

Det er nemlig blevet tid til et generationsskifte i By og Havn, der står for at udvikle arealerne i Ørestad og København havn. Selskabet har to topdirektører, der er næsten lige gamle, hvilket giver en øget sandsynlighed for, at de siger op samtidig. Derfor er det nu tid til, at bykongen, der er de ældste af de to, skal abdicere, fortalte bestyrelsesformand Carsten Koch tirsdag til Berlingske.

Dermed slutter en epoke i hovedstadens historie, hvor Kramer har haft en finger med i stort set alt, hvad der har været af anprist udvikling i byen. »Kramer vil se kraner,« sagde man på Københavns Rådhus om overborg­mesteren, og kraner fik han: Havnebadet, Holmen, metroen, udbygningen af Ørestad, Nordhavn og Papirøen er blot nogle af de projekter, Kramer kan tage en del af æren for.

Det er ikke kun hans projekter, der fylder meget. Kramer bliver beskrevet som en visionær mand, der smitter med sin begejstring. Men på den anden side også fylder så meget i et rum, at han kan virke dominerende.

»Jeg hørte engang på en konference en oplægs­holder sige, at en dygtig leder gerne må være svagthørende, men ikke døv. Og jeg vil sige, at Kramer godt kan lytte, men at han også er god til at køre tingene igennem«, har formanden for Dansk Arkitekturcenter, Flemming Borreskov, tidligere udtalt til Politiken om Kramer.

Der skal da også gode overtalelsesevner til, når store udviklingsprojekter skal realiseres i en kommune. Her har 26 år som folkevalgt og dermed et kvart århundredes indsamlede private telefonnumre på blokken gjort Kramer ualmindeligt dygtig til at søge indflydelse.

»Han er en snu ræv, men han kan ikke bare lave aftalerne. Han holder dem også,« har Jesper Nygård, administrerende direktør for Real­dania, en af landets vægtigste fonde til støtte af byudvikling, tidligere udtalt.

Jens Kramer Mikkelsen er født og opvokset i København, hvor han blev uddannet og ansat som matematiklærer, inden han i 1989 blev overborgmester for Socialdemokratiet.

Da han tiltrådte, styrtblødte hovedstaden – borgere flyttede ud, skattekroner rejste med, og de årlige budgetunderskud var vokset til op mod fire milliarder kroner. Men Kramer trak hovedstaden ud af årtiers fattigdom og startede et byggeboom.

Når man er direktør for øretævernes holdeplads og træffer beslutninger, der både påvirker 1,3 millioner indbyggere og nationaløkonomien, kan man ikke undgå at få kritik.

Og der er dem, der mener, at Kramer ville se kraner for enhver pris.

De kritiske røster har blandt andet kunnet høres ved udbygningen i Ørestad, som beskrives som Kramers mest imponerende projekt, men samtidig som hans mindst vellykkede, fordi byplanen fortsat kæmper med at skabe liv og atmosfære.

»Altså, der er selvfølgelig ting, vi ville have lavet anderledes i dag,« har Kramer, der nu er færdig med at se kraner, tidligere udtalt.