Businesskronik: Bæredygtig produktivitet

Virksomhedernes og forbrugernes betydning og ansvar kan ikke overvurderes. De er nøglerne til bæredygtig produktivitet i fremtiden.

Steen Hildebrandt skriver denne uges Businesskronik. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bæredygtig produktivitet. En farlig cocktail af begreber kunne man sige, men en relevant og nødvendig cocktail! De to begreber bruges meget i disse år, men ofte af forskellige mennesker, grupper og retninger. Begreberne og de mennesker, der arbejder med dem, skal føres sammen. Begge begreber er vigtige, begge er komplekse og kan let misbruges og misforstås.

Produktivitet handler om, hvorledes og hvor gode vi er til at udnytte vore ressourcer, naturressourcer og menneskelige ressourcer – som vi kalder det. Produktivitet er en relation mellem ressourceindsats i en virksomhed eller et samfund, på den ene side, og resultatet, produktionen, på den anden side. Mennesketimer er et eksempel på en vigtig indsats. Det handler om at få så god eller så stor en produktivitet – som muligt. Eller gør det? Kan høj produktivitet købes for dyrt? Må ressourcer bruges og udnyttes, sådan som det lige netop passer mig bedst ud fra kortsigtede, snævre, personlige hensyn – eller skal der tages særlige hensyn, f.eks. til mennesker, dyr, natur? Hedder det: Så høj en produktivitet som muligt – koste hvad det i øvrigt koste vil, eller skal der være kriterier og begrænsninger for, hvad man må og ikke må?

Produktivitet er et gammelt begreb – så gammel som Me-thusalem, for mennesker må altid have haft blik for, hvad man kunne få ud af givne midler og ressourcer. Indholdsmæssigt må bæredygtighed også være et oldgammelt begreb, nemlig spørgsmålet: Tager vi hensyn til, hvad der sker på længere sigt, når vi træffer vore beslutninger? Tager vi hensyn til, hvilke konsekvenser, det vi gør lige nu, har for vore børn og børnebørn? Det oprindelige adjektiv, bæredygtig, siges at gå tilbage til de gamle romere, hvor bæredygtig betød noget i retning af »i stand til at opretholde eksistensen uden forstyrrelse og reduktion«.

Det siges, at de nordamerikanske irokesere tilbage i det 15’ende århundrede var optaget af konsekvenserne af deres beslutninger ned til syvende generation efter dem selv. Og følgende sætning forbindes med de oprindelige nordamerikanske indianere: »Vi har ikke arvet jorden fra vore fædre, men lånt den af vore børn«. Optimerer vi på kort eller på langt sigt?

Gro Harlem Brundtlands navn er uløseligt forbundet med begrebet bæredygtighed. Årsagen er som bekendt, at hun var i spidsen for den verdenskommission (World Commission on Environment and Development), der i 1987 udgav rapporten: Our Common Future. Anvendelsen af ordet bæredygtighed inden for miljøområdet eksploderede med denne rapport, og rapporten har haft afgørende betydning for meget af det, der er sket siden da på dette felt. Rapporten definerer: »En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare«. Den gør begrebet om bæredygtig udvikling til den grundlæggende idé for menneskelig udvikling på langt sigt i et vedvarende miljø, der giver gode vilkår for livet og for mennesket i særdeleshed.

Som Peter Kemp noterer det i bogen »Verdensborgeren«, så spørger man ikke blot, som man gjorde i Rom-klubbens rapport fra 1972, hvad mennesker kan præstere teknisk og hvordan teknikken selv sætter grænser for denne vækst. Man spørger også og især om, hvilken menneskelig udvikling, naturen kan holde til, uden at fremtidige generationer af mennesker generelt får dårligere livsbetingelser, end vi har i dag.

Og man sigter endda højere end det og spørger om, hvilken udvikling der vil bidrage til en forbedring af disse livsbetingelser for kommende generationer.

Det handler om os, der lever nu, men det handler faktisk i endnu højere grad om kommende generationer. Det handler om, hvorledes vi, der lever nu, giver stemme til de endnu ikke fødte generationer.

Hvem er vi, der på den måde skal lægge stemme til? Hvilke aktører handler dette om lige nu og her?

Ja, umiddelbart vil vi vel sige, at det handler om regeringer og parlamenter? Men samtidig er det jo alt for tydeligt for os, hvor begrænsede muligheder disse instanser har for at påvirke udviklingen. Hvem er det, der virkelig bestemmer dér, hvor bæredygtighed og produktivitet i praksis bliver afgjort? Hvem træffer de beslutninger, der er afgørende for produktivitet og bæredygtighed i samfundene? Det er i meget høj grad verdens virksomheder og deres ledere og medarbejdere samt verdens forbrugere.

Bæredygtig produktivitet er måske i virkeligheden vor tids største udfordring – og mulighed? Selvfølgelig har regeringer og parlamenter også en stor betydning her. Hvilket i Danmark f.eks. Produktivitetskommissionen er udtryk for. Lovgivning og administration har stor indflydelse på og betydning for både produktivitet og bæredygtighed.

Men forbrugerne og virksomhederne træffer de endelige og de fleste beslutninger. Virksomhedernes og forbrugernes betydning og ansvar kan ikke overvurderes. Det er her, nøglerne til bæredygtig produktivitet i fremtiden ligger.