Business Update: Væksten i København halter, F1-lånet abdicerer og FCK banker Brøndby på økonomi

Godmorgen

Det myldrer frem med nye job i København, men der er bestemt ikke tale om noget vækstmirakel. Den økonomiske vækst i hovedstaden er lige så forkølet som i resten af landet, og målt pr. indbygger har der ligefrem været en negativ vækst i København i en række år. Væksten er dermed langt under den målsætning, som overborgmester Frank Jensen (V) har stillet op.

Stamfaderen og den oprindelige konge af flekslån, F1, må abdicere og overlade tronen som danskernes foretrukne lån med variabel rente til sin fætter med femårig rentetilpasning, F5. Det viser de seneste opgørelser over fordelingen af de lån, som danskerne optager i realkreditinstitutterne.

Mate Bike er en af de store succeser inden for crowdfunding: Finansiering og kapital er i fokus i andet afsnit af iværksætter-podcasten »Succes Kriteriet«, hvor du også får investoren Preben Damgaards tips til at få business angels med ombord.

I årevis kæmpede de hver sæson om tronen i dansk fodbold. Nu har lokomotivet FC København åbnet en økonomisk kløft til Brøndby.

Dagen byder på regnskab for tredje kvartal for ATP. Læs i øvrigt Business-kalenderen.

Med ønsket om en god dag

Jesper Woldenhof

Jourhavende, Business.dk