Business Update: Trump-sejr vil koste 10.000 danske arbejds­pladser

Foto: MANDEL NGAN

Godmorgen

Vinder Donald Trump det amerikanske præsidentvalg, kan han kickstarte en amerikansk recession, der kan komme til at koste milliarder af kroner for danske eksportvirksomheder. En Trump-sejr vil nemlig markere et opgør med den åbne og frihandelsorienterede tilgang til resten af verden, som USA har haft i de seneste mange årtier, og som danske virksomheder i særlig grad har nydt godt af.

En seks timers arbejdsdag er ikke kun en politisk vittighed. Den nystartede oversættervirksomhed, Translated By Us, har nemlig indført en seks timers arbejdsdag. Samme udvikling sker i bl.a. Sverige og Storbritannien. Medarbejderne er glade, men erhvervsliv og økonomer advarer.

50 år med gyldne tider for den danske økonomi er på vej til at blive afløst af noget mere grå og svage tider. Frem mod 2025 bliver væksten pr. indbygger på lige under én pct. pr. år i gennemsnit, mener Berlingske Business’ Økonompanel. I givet fald vil det være 0,6 procentpoint mindre, end vi har set årligt siden 1966.

Dagen byder på trafiktal fra SAS og halvårsregnskab fra Ryanair. Læs i øvrigt Business-kalenderen.

Med ønsket om en god dag

Jesper Woldenhof

Jourhavende, Business.dk