Business-update: Stor bonusdag – 1,4 millioner danskere får udbetalt penge
Så er vi klar med fredagens Business-update, der holder dig opdateret med de seneste nyheder fra erhvervslivet.

Så er vi klar med fredagens Business-update, der holder dig opdateret med de seneste nyheder fra erhvervslivet.

God eftermiddag og velkommen til ugens sidste Business-update.
I dag skal vi forbi krænkelser til søs, en dansk modegigant i tilbagegang og bonusudbetaling til over en million danskere.
God læselyst og god weekend.
Chikane, mobning og krænkelser er hverdag på danske fragtskibe for over ti procent af respondenterne i en ny undersøgelse fra Søfartsstyrelsen.
Undersøgelsen kommer på baggrund af en udmelding fra daværende administrerende direktør i A.P. Møller - Mærsk, Søren Skou, der sidste sommer fortalte, at Mærsk har et problem med mænd, der krænker kvinder.
Udmeldingen fik daværende erhvervsminister, Simon Kollerup til at bede Søfartsstyrelsen om en undersøgelse. En undersøgelse, der nu chokerer Morten Bødskov:
»Det her er fuldstændig uacceptabelt, og jeg er ærlig talt overrasket over omfanget« skriver erhvervsminister, Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.
Læs hele artiklen på Børsen.
Fredag måtte tøjkoncernen Bestseller konstatere, at årets regnskab viser stort fald i overskuddet.
I regnskabsåret 2022/23 var resultatet før skat et fald med hele 19 procent til 4,9 milliarder kroner.
Men trods et skidt regnskabsår forventer Bestseller at åbne langt flere butikker:
»Jeg ved ikke, hvor mange flere butikker, vi vil have netto, når regnskabsåret er slut. Men vi kommer måske til at åbne 200-300 nye i årets løb. Hvor mange vi lukker, kan jeg ikke sige,« siger ejer og topchef i Bestseller, Anders Holch Povlsen, til Børsen.
Læs hele nyheden på Børsen.
Har du forsikring i Tryg, Alka eller gennem en af Trygs samarbejdspartnere? Så er du medlem af TryghedsGruppen, der tirsdag udbetaler en bonus for ottende år i træk.
Udbetalingen bliver den tredjestørste siden 2016, hvor der samlet er blevet udbetalt 5,8 milliarder kroner til medlemmerne.
I år lyder udbetalingen på 950 millioner kroner.
Læs hele historien på Finans.
En af de store motorer i den danske økonomi har det mere end svært. Det kan blive endnu værre, når vi ser den fulde effekt af det seneste års rentestigning
Danmark kører på cykel i et ræs mod sportsvogne, advarer vindindustriens toplobbyist, Kristian Jensen, der nu kommer med en lang ønskeliste til regeringen. Et af ønskerne virkede utænkeligt for bare få år siden.
Den amerikanske økonomi bliver ved at vise tænder, og igen i september blev der skabt mange flere job end forventet. Dollar og renter brager i vejret. Aktierne falder igen.
Læs analysen her.