Business-update: Solid dansk økonomi sikrer laveste antal tvangsauktioner i 14 år

Berlingskes businessredaktion guider dig til dagens vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder.

Der var 105 tvangsauktioner i juli, hvilket betyder, at 2021 nu har kurs mod det laveste antal siden 2007. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God eftermiddag og velkommen til dagens Business-update, der samler op på de centrale historier fra erhvervslivet og finansmarkedet denne torsdag.

Solid dansk økonomi sikre få tvangsauktioner

Færre boligejere er indtil videre blevet tvunget fra hus og hjem i 2021 end de seneste mange år. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, offentliggjort torsdag, var der i juli måned 105 tvangsauktioner, hvilket er et fald i forhold til juni, hvor der var 123. Kigger man samlet på 2021 har der indtil videre været 906. Det er det laveste antal for årets syv første måneder siden 2007, fortæller Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

»Med de her tal har 2021 indstillet kursen mod det laveste antal af tvangsauktioner i 14 år. Det lave omfang af tvangsauktioner skyldes, at boligmarkedet har været flyvende og boligerne let omsættelige, og samtidig har boligejerne og dansk økonomi det faktisk i bund og grund rigtig godt til trods for corona,« skriver han i en kommentar.

»Boligmarkedet viser robusthedstegn, og det vidner de her tal også om. Vi kan desuden se, at de danske boligejere aktuelt viser stærk betalingsevne på deres boliglån i øjeblikket, og derfor forventer vi heller ikke en større stigning i tvangsauktionerne som efterskælv af coronakrisen, som vi så det oven på finanskrisen,« tilføjer han.

Det største dyk i antallet af tvangsauktioner er set i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor der er fald på henholdsvis 51 procent og 42 procent i forhold til årets syv første måneder i 2020.

Det britiske pund på rutsjebanetur

Den britiske valuta fik sig torsdag en tur i rutsjebanen, efter at den britiske centralbank fremlagde sin seneste rentebeslutning. The Bank of England holdt som ventet renten i ro på 0,1 procent og foretog ingen ændringer til sit opkøbsprogram.

Til gengæld kom det frem, at centralbankmedlemmerne ikke er enige om den fremadrettede kurs og et enkelt medlem gav udtryk for, at han ønskede en stramning af pengepolitikken så snart, det er muligt.

Pundet hoppede først til 8,75 kroner, men faldt så hurtigt tilbage til 8,73 kroner.

»På det seneste har vi set, at inflationen i Storbritannien er steget kraftigt og hurtigere, end Bank of England ventede. Det har fået enkelte medlemmer af renteudvalget til at varme op til pengepolitiske stramninger. Bank of England forventer nu, at inflationen – ved en uændret styringsrente – vil ramme 2,25 procent på toårs sigt. Det er fjerde prognose i træk, at forventningen til inflationen opjusteres. Det er et signal om, at pengepolitikken snart langsomt bør strammes,« skriver seniorøkonom i Sydbank, Kim Blindbæk, i en kommentar.

Sydbank forventer, at Bank of England hæver renten i løbet af andet halvår i 2022.

16.000 retssager risikerer at gå om efter gældskaos i Danske Bank

Gældssagen i Danske Bank risikerer nu at få endnu større konsekvenser.

For udover at banken i årtier ulovligt har opkrævet gæld fra deres mest sårbare kunder, så har banken også sendt forkerte gældsoplysninger til de danske domstole. Og det betyder, at en lang række sager nu risikerer at skulle gå om. Således viser en ny stikprøve, som banken selv har foretaget, at op mod 16.000 retssager kan være fejlbehæftede og risikerer at skulle genoptages.

Det skriver TV 2, som har fået aktindsigt i et hemmeligstemplet dokument ved Domstolsstyrelsen.

De forkerte gældsoplysninger er ifølge mediet sendt til domstolene i forbindelse med sager om dødsboer, konkurser og gældssaneringer.

Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

1. Her sælges flere bleer til voksne end til børn

Japan står over for unikke demografiske problemer med verdens ældste befolkning, der nu også er faldende i antal. En del er løst ved, at flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet, men det er fortsat en mandsdomineret verden. Udenlandsk arbejdskraft er ikke populært, men nødvendigt. Det er et indblik i en fremtid, der også kan blive hverdag i Europa, skriver Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Harald Bie.

Læs hele Ulriks analyse her.

2. Novo fortsætter himmelfart efter opjustering

Det danske medicinalflagskib Novo Nordisk cementerer sin førerposition som landets mest værdifulde selskab, efter at Novo har skruet forventningerne i vejret i kølvandet på et overraskende stærkt halvår.

Læs Søren Martin Olsens historie her.

3. Iværksættere i milliardklassen kan være startskuddet til ny gylden generation

Langt de fleste store danske virksomheder er rigtig gamle, men det kan nu ændre sig, vurderer Esben Gadsbøll, formand for Brancheforeningen for Tech Startups. En hidtil uset modenhed og tårnhøje ambitioner i det danske iværksættermiljø har skabt en gylden mulighed for Danmark, der dog kræver handling nu.

Du kan læse hele historien fra Sebastian Persson her.

4. Nykredit forvekslede kunder – beskyldte den forkerte for at stå i RKI

Nykredit Bank forvekslede kunden Michael Lund med en anden med samme navn. Kunden, der fejlagtigt blev beskyldt for at stå i RKI, føler sig ladt i stikken.

Læs hele historien her.

5. Det er platformen bag årets største aktiedrama – men virksomhedens egen børsnotering endte også kaotisk

Aktiehandelsplatformen Robinhood har på under en uge leveret den dårligste børsnotering for en virksomhed af denne størrelse nogensinde. Alligevel er udviklingen tilsyneladende vendt til det bedre.

Læs Adam Geils historie her.