Business Update: Sårbare storbanker, Bavarian jagter frisk kapital og verdens bedste investering

Læs mere
Fold sammen

Godmorgen.

Finanskrisen i 2008 kom som et lyn fra en klar himmel, og ifølge en af landets førende bankforskere, Johannes Raaballe, kan det ske igen. Landets fire største banker bruger penge til milliardudbytter til aktionærerne og sparer ikke nok op til at imødegå et finansielt kollaps som ved finanskrisen i 2008, lyder analysen. Finanstilsynet er - måske ikke overraskende - uenig i analysen.​

Skal du vælge én investering i din virksomhed, så ​kaste pengene efter digitalisering. ​Gevinsten kommer hjem på kun to år, viser en ny analyse fra konsulenthuset PwC. Og der er brug for disse investeringer, for mange virksomheder risikerer på grund af it-revolutionen at miste den direkte kontakt til kunden.

Lidt over midnat meddelte det danske biotekselskab, at det vil hente 700 mio. kr. på børsen. De nye penge skal bruges til at fremskynde selskabets »pipeline af kommercielle vacciner.« Den sag kigger vi nærmere på her til morgen.

Personer spiller en stor rolle i erhvervslivet. Mød den nye topchef for Hempel, og bliv klogere på den hollænder, der nu skal stå i spidsen for hårdtpressede Yousee.

Anders Rostgaard, dagens onlineansvarlige