Business Update: Økologisk danmarkskort, Mærsks gældproblem og finansgribbe over London

Danskerne er verdensmestre i økologi. Intet mindre. Økologien har bredt sig fra stenbroen til mindre byer og landområder. I snart hver en afkrog af Danmark fylder danskerne deres indkøbskurve med stadigt flere økologiske varer. Læs om udviklingen og se det økologiske danmarkskort.

Hvis A.P. Møller - Mærsks bestyrelse vælger at gøre alvor af de aktuelle overvejelser om en opsplitning af shipping- og olie­-konglomeratet, skal der tages hensyn til en obligationsgæld på ikke mindre end 45 milliarder kr. Meget tyder på, at aktionærerne får regningen, hvis milliardgælden skal refinansieres.

Læs også erhvervskommentator Jens Chr. Hansens blog om den hensygnende risikovillighed i A. P. Møller - Mærsk.

Kampen om de britiske bankarbejdspladser intensiveres, efter at Storbritannien har stemt sig ud af EU. Berlin, Dublin og Paris har allerede lanceret marketingkampagner for at tiltrække de højt betalte finansjob. Mandag lancerer Frankfurt et nyt initiativ, og alt imens lurer en femte udfordrer i kulissen.

Fredag blev seks Uber-chauffører dømt for ulovlig taxi-kørsel ved Københavns Byret. Læs vores USA-korrespondent, Kristian Mouritzens bud på, hvorfor den omdiskuterede kørselstjeneste er blevet en succes i USA.

I dag får vi de nyeste tal for handels- og betalingsbalancen fra Danmarks Statistik. Se også Business-kalenderen.

Business.dk bestyres i dag af Sonny Wichmann