Business Update: Landets absolut største virksomheder, comeback kids og Dams minusrenter

Godmorgen

Det er dagen, hvor Berlingskes Guld100 rammer gaden. Et helt magasin over landets 1000 største virksomheder. Der er rigeligt med læsestof til een kold og våd weekend.

Har du styr på, hvilke virksomheder der er Danmarks største målt på omsætning? Få svaret her og se oversigten her.

Danmarks største selskaber bliver sundere og sundere, men også mindre risikovillige, viser Berlingske Business Magasins Guld1000-opgørelse. Virksomhederne kunne frigive store milliardbeløb til at investere i vækst, hvis de ville - men overskuddet ender i selskabernes pengetanke.

Se i øvrigt hvilke danske virksomheder, der har været bedst til at rejse sig fra økonomiske problemer på blødende knæ til ikke fremgang og vækst. Her er erhvervslivets comeback kids.

Det skal dog ikke kun handle om Guld1000 selvom vi bliver blandt erhvervslivets kæmper. Mærsk-familien arbejder nemlig på en bølge af børsnoteringer. A.P. Møller - Mærsk sigter mod at sende flere af koncernens energiselskaber selvstændigt på børsen, oplyser flere kilder til Berlingske. Dermed står den nye forretningsdivision Maersk Energy til at blive opløst, næsten inden den er dannet.

Og nu til din pengepung. Det kan give alvorligt bagslag for Jyske Bank, hvis den vælger at indføre negative renter på de private kunders bankbøger. Og hvis alle de andre banker følger efter, kan det blive lettere kaotisk. Det vurderer seniorrådgiver og bankekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull, mens kommunikationsrådgiver, mener, at den første bank, som indfører betaling for indlån for private, vil få store klø.

Nu til en vinder. DSVs Jens H. Lund er kåret til årets CFO anno 2016. Udslagsgivende for den kåring er hans sikre finansielle fingeraftryk på DSVs opkøb af amerikanske UTI World Wide. Et opkøb, der har gjort DSV 50 procent større og til en af de allerstørste virksomheder i C20-aktieindekset. Mød finansdirektøren, der selv kan køre en hænger.

Fremover vil det ikke længere automatisk være formanden for Tryghedsgruppen, der også er formand for bestyrelsen i forsikringskoncernen Tryg. En adskillelse af de to poster er nødvendig, siger den nuværende formand for Tryghedsgruppen, Jørgen Huno Rasmussen.

Dagen byder på regnskab fra Danske Bank og Novo Nordisk. Læs om dagens øvrige begivenheder her.

Med ønsket om en god dag.

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk