Business Update: Klimakravene og dig, fremtidens betalingsformer og boligmarkedet i Skagen

God morgen

EU-kommissionen kræver store nedskæringer i den danske udledning af drivhusgasser. Det vil øge presset for en omlægning af de danske bilafgifter. Og ja, det kommer i det hele taget til at påvirke vores privatøkonomi på mange områder. Læs hvordan de skrappere klimakrav kan komme til at ramme dig.

Og hvordan betaler du for dine dagligvarer om fem år? Forestil dig ikke at skulle have kontanter, kort eller mobil op af lommen, når du køber dagligvarer. Forestil dig, at du blot lægger varerne ned i en pose og går ud af butikken. Konkurrencen om nye betalingsløsninger er stærkt intensiveret, og Danske Bank er klar til at tage kampen op, lyder det fra øverste chef i banken, Thomas Borgen.

Under vores besøg i Skagen i denne uge ser vi i dag næremere på boligmarkedet. Priserne er høje og liggetiderne lange. Men lidt syd for byen i Kandestederne kan man snart erhverve et romantisk badehotel med ti værelser for bare fire mio. kroner.

Dagens jourhavende på business-dk er Sonny Wichmann. God dag.