Business Update: Finansuroen fortsætter, Smedegaards epilog, Containergiganternes nye smutvej

Læs mere
Fold sammen

Nu har alle haft weekenden til at fordøje briternes nej til EU, men situationen er stadig kaotisk, og der er udsigt til endnu en dag med uro på finansmarkederne. I den finansielle verden forbereder store amerikanske finanshuse sig på at flytte centrale dele af deres aktiviteter i Europa fra Londons finansdistrikt til Paris, Dublin eller Frankfurt.

Efter onsdagens overraskende fyring af Nils Smedegaard Andersen som topchef for Danmarks største virksomhedsgruppe, gør han i dagens Berlingske Business status over sine år i A. P. Møller - Mærsk og fortæller om sine tanker om fremtiden.

Læs også Jens Chr. Hansens blog om »Bruddet på den “rettidige omhu” i Mærsk«.

Udover skiftedagen på toppen i Mærsk kan der også komme til at blæse nye vinde over containerkæmpens sejlplaner. Efter søndagens åbning af den udvidede Panamakanal, kan Maersk Lines store containerskibe nu også komme den vej fra Stillehavet til Atlanten. Efter alt at dømme vil de danske rederi benytte den nye smutvej mellem Asien og USAs østkyst. Læs reportagen om kanal-åbningen.

Der er for alvor blevet skrig og hyl i de danske svinestalde. Dansk landbrugs toporganisation, Landbrug & Fødevarer, bliver af et mindre firma beskyldt for at skabe monopol på et milliardstort marked på salg af danske grise til avl i Danmark og udlandet. Læs om Davids kamp mod Goliat.

Mandagens store erhvervstema bliver den fortsatte uro på finansmarkederne, og vi følger naturligvis udviklingen. Se også finanskalenderen.

God dag

Sonny Wichmann, jourhavende