Business Update: Du går glip af en formue, to trusler mod dansk økonomi og jagten på diamanterne

bankrupt Fold sammen
Læs mere

Godmorgen

Velkommen til en ny uge og vi begynder den med den nedslående nyhed om, at du går glip af en formue. Omkostningerne æder så meget af afkastet, at tusinder af danskere kunne få op til 1,3 million kroner mere i samlet opsparing til pension, når deres arbejdsliv er slut. Det mener en af landets store fagforeninger med baggrund i en ny analyse.

Den danske økonomi er på vej frem med foreløbigt pæne vækstrater i 2016, men en opbremsning i danskernes lyst til at bruge penge og en svag international økonomi er to trusler, der risikerer at banke væksten i den danske økonomi ned under én procent til næste år.

Og så kan du få lov at komme med på jagt. Jagt på diamanter. Verdens største rådiamant-producent, De Beers, finder ikke kun diamanter i mørke miner. Jagten på de kostbare ædelsten foregår også i vandet.

Læs også et bemærkelsesværdigt portræt af 83-årige Stephanie Shirley, der er en af Englands mest fremtrædende stemmer i ligestillingsdebatten. Hun var på et korstog for kvinder, da hun startede en milliardomsættende virksomhed i 1962 udelukkende med husmødre ansat, mens hun selv var tvunget til at tage det mandlige navn »Steve«.

Dagen byder på regnskab fra Parken, Sport & Entertainment. Læs om dagens øvrige begivenheder her.

Med ønsket om en god dag.

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk.