Business update: Donald Trump får markederne til at skælve

Foto: CHIP SOMODEVILLA.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Dagen er i gang og nyhedsstrømmen ruller. En kæmpe valg-overraskeelse i USA i form af en sejr til Donald Trum vil få markederne til at reagere voldsomt.

Aktier og valutamarkeder verden over reagerer natten til onsdag kraftigt på, at Republikanernes Donald Trump klarer sig overraskende godt ved det amerikanske præsidentvalg. Følg med hele dage på Business Live hele dagen, hvor vi vil følge udviklingen.

Og så til gårsdagens store danske historie. DONG skærer et vigtigt ben fra forretningen. Forstå hvorfor. Olieforretningen er gået fra guldkalv til stedbarn i DONG Energy-koncernen, der nu har sat olie- og gasdelen til salg.

Mød også en usædvanlig erhvervsmand. Der blev spidset ører og spærret øjne op, da en samlet bestyrelse i indiske Tata Group i oktober fyrede formanden og satte familiepatriarken Ratan Tata tilbage på posten. Det er mindre end fire år siden, at Ratan – en af Indiens mest indflydelsesrige forretningsmænd – veg pladsen for sin kronprins efter 20 år ved roret.

Dagen byder på regnskab fra Carlsberg og betalingsservicekoncernen Nets. Læs om dagens øvrige begivenheder. 

Med ønsket om en god dag

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk