Business-update: Danskerne stoler ikke på prisstigninger

Vismændene skyder med skarpt mod politikernes klimaværktøj, en flytopboss opfordrer folk til at tage toget, og danskerne stoler ikke på virksomhedernes prisstigninger. Det er blot nogle af de historier, der fylder tirsdagens nyhedsbillede.

Danskerne oplever i øjeblikket store prisstigninger, når de køber ind til aftensmaden eller køber julegaver, men langt størstedelen af af danskerne er af den overbevisning, at prisstigningerne ikke kun skyldes inflation og energikrise. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godeftermiddag og velkommen til tirsdagens Business-update.

Vi har scannet nyhedsbilledet for at give dig et overblik over, hvad der sker af spændende ting i erhvervslivet og økonomien lige nu.

Vi begynder hos De Økonomiske Vismænd, som midt i regeringsforhandlingerne nu kommer med opfordring til en kommende regering.

Vismænd skyder med skarpt mod politikernes klimaværktøj

De Økonomiske Vismænd er endnu en gang ude med hiven efter C02-afgiften.

Afgiften er en del af den grønne skattereform for industrien, som et politisk flertal blev enigt om i december 2020.

Men afgiften, der er blevet fastsat til at ligge på 750 kroner pr. ton for virksomheder uden for EUs kvotesystem, er ifølge vismændene ikke høj nok. Det skriver Finans.

»Vores beregninger viser, at aftalen om grøn skattereform for industrien bidrager til reduktioner, men det er vores vurdering, at den nødvendige afgift for at nå 70 procentmålsætningen er højere end de 750 kroner pr. ton CO₂, der følger af klimaaftalen for industrien, også selvom den udvides til at dække landbruget,« siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn.

I stedet er der ifølge vismændene brug for en ensartet C02-afgift på cirka 1.000 kroner pr. ton for at nå 2030-målet.

Ekspert: Lunars store kryptosatsning er på kant med reglerne

Fintechvirksomheden Lunar har en app, der både fungerer som bankapp og investeringsplatform for blandt andet krypto.

Men det kan ifølge seniorrådgiver og bankekspert Lars Krull være i strid med Finanstilsynets regler, skriver mediet Inside Business.

»En bank må kun have begrænset accessorisk virksomhed. De må ikke drive andet end bankvirksomhed. For eksempel fik Anders Dam i Jyske Bank undtagelsesvis lov til at sætte en vindmølle op, men da han ville sætte tre yderligere op, fik han nej fra Finanstilsynet,« siger han til Inside Business.

Lars Krull mener ikke, at kryptovaluta kan sammenlignes med for eksempel en aktie eller en obligation, som bankerne gerne må tilbyde kunderne.

Hos Lunar forventer direktør og medstifter Ken Villum Klausen ikke, at appen vil skabe problemer.

»Vi har jo brugt halvandet år på at forberede det her, testet vilkår, den visuelle repræsentation og de handelsbeviser, der ligger bagved. Der ligger en enorm indsats bagved det her, det er alt andet end impulsivt,« siger han.

Dyb mistillid: Danskerne stoler ikke på prisstigninger

Danskerne oplever i øjeblikket store prisstigninger, når de køber ind til aftensmaden eller køber julegaver, men langt størstedelen af dem er af den overbevisning, at prisstigningerne ikke kun skyldes inflation og energikrise.

Således svarer 74 procent, at butikkerne skruer priserne for højt op.

Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for mediebureauet Hearts & Science og analysebureauet Annalect, som Mediet Markedsføring beskriver.

»Det overrasker mig, at de er så skeptiske over for prisstigningerne. Der er en dyb mistillid til virksomhederne,« siger Claus Andersen, der er administrerende direktør i Hearts & Science.

Fire uundværlige fra Berlingske Business

A: Flytopboss: Tag dog toget i stedet for flyet

Hvis CO₂-udledningerne skal nedbringes, må flere købe en togbillet, når de skal rejse på kortere distancer, siger KLMs topchef, som selv gør netop dette.

Læs historien her.

B: Krisen banker nu hårdt på Putins dør

De seneste sanktioner mod Ruslands olieeksport er endnu et forsøg på at begrænse præsident Vladimir Putins finansielle muligheder for at føre krig. Selvom det går langsomt, bliver de negative økonomiske konsekvenser af krigen stadig tydeligere. Det bliver også en hård vinter for russerne og ikke mindst statsfinanserne.

Læs artiklen her.

C: Finanstilsynet uddeler påbud til en stribe banker: Giver for mange risikable boliglån

En række pengeinstitutter lever ikke op til reglerne for boliglån, lyder konklusionen fra den finansielle vagthund efter en omfattende inspektion af lånebevillinger til køb af ejer- og fritidsboliger.

Læs artiklen her.

D: Skat opfordrer til at få styr på glemt fradrag – kan udløse mange ekstra penge om måneden

Hos Skattestyrelsen undrer man sig over, at så få boligejere har været inde at justere forskudsopgørelsen efter den nye rentevirkelighed, da det ellers vil kunne give dem en del flere penge mellem hænderne hver måned.

Læs artiklen her.