Business Update: Cool at producere tøj i Danmark igen og mød medieklassens frække dreng

Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Godmorgen

Made in Denmark er på vej tilbage. Tendensen breder sig i den danske modebranche, hvor flere firmaer vælger at flytte dele af produktionen tilbage til Danmark. Det giver både deres brand og hvert enkelt stykke tøj merværdi, lyder det fra det danske tøjmærke Hansen Garments.

Mandag tørner Bagmandspolitiet atter sammen i retten med de tidligere topfolk i Parken, Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup, i sagen om kursmanipulation. Østre Landsret skal tage stilling til dommen fra Københavns Byret, hvor de to erhvervsfolk blev idømt fængselsstraffe for kursmanipulation med Parken-aktier.

Vice Denmark har på rekordtid etableret sig som den nye frække dreng i medieklassen. Men kommercielt viser man også tænder.

Tre heste fra samme lille stutteri nær Roskilde deltager i OL i dressur. Det er usædvanligt at finde tre heste fra samme danske stald, for hesteavl i Danmark er ikke en god forretning.

Dagen byder på halvårsregnskab fra Tivoli.

Med ønsket om en god dag

Jesper Woldenhof

Jourhavende, Business.dk