Business Update: Bilkøerne fortsætter i 2017, boligformuen vokser og Novo hyrer igen

Foto: Nikolai Linares. Vejarbejde i København.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Hvis de københavnske trafikanter troede, at 2017 bringer færre opgravede veje og cykelstier, vil de blive slemt skuffede. For næste år vil endnu en gang være fyldt med vejarbejde og forsinkelser i den danske hovedstad. Københavns Kommune er klar til at bruge 268 mio. kr. på en række centrale færdselsårer som led i en stor omfattende genoprettelsesplan for det københavnske vejnet. Det er der brug for, fordi de københavnske politikere nedprioriterede vejene tilbage i 1990erne.

De stigende boligpriser fik friværdierne i landets huse til at vokse videre i det forløbne år. Især i hovedstadsområdet var der grøde i boligformuen, mens fri­værdien skrumpede i andre kommuner.

Vi danskere er vanedyr. Ikke nok med at de samme to-tre varianter af kød indtages juleaften, vi tænder også ovnen på samme tid. Det aflæses tydeligt på elforbruget.

Novo Nordisk flytter europæisk hovedkontor fra Schweiz til Danmark og er i fuld gang med at ansætte nye medarbejdere. Det sker i kølvandet af en større fyringsrunde i efteråret, hvor omkring 500 danske Novo-ansatte mistede deres arbejde.

Her er nogen af fredagens begivenheder

Med ønsket om en god dag og en glædelig jul

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk