Business Update: Befolkningseksplosion, vækststop og olienedtur

Læs mere
Fold sammen

Der er udsigt til pladsmangel i København, hvis der ikke bliver bygget masser af nye boliger de kommende år. En ny befolkningsprognose viser, at hovedstadens befolkning stiger eksplosivt, og at der inden 2027 er brug for 45.000 nye boliger.

Det kan måske hjælpe på den danske økonomi, for lige nu ser det rigtigt skidt ud. Væksten er gået fuldstændig i stå og en ny krise lurer i kulissen. De danske virksomheder eksporterer simpelthen ikke nok, og vi almindelige forbrugere har alt for svært ved at trække tegnebogen op af lommen.

Det er imidlertid ikke alle steder at tingene står i stampe. På business.dk kan du i dag læse om Force Technology og Delta, der fusionerer og skaber en ny stor dansk rådgivervirksomhed med 1,5 milliarder kr. i omsætning. Virksomheden får samtidig ny adm. direktør.

Efterspillet til dokumentaren om de famøse Panama Papers vi­ser en banksektor, der har seriøse problemer med troværdigheden. Filer­ne fra Panama dukkede op på et såre ubelejligt tidspunkt, skriver Jørn Astrup Hansen i sin blog.

Mandag morgen styrtdykker oliepriserne, efter at weekendens møde i Doha mellem OPEC-landene endte uden resultat. Følg udviklingen i dag og se i øvrigt Business-kalenderen.

Dagens jourhavede på business.dk er Sonny Wichmann

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!