Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
God morgen og velkommen til onsdagens Business-overblik med dagens vigtigste historier inden for erhverv, økonomi og finans.
Vi skal i dag forbi historien om, hvordan urealistiske beregninger gør det sværere for forstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.
Men vi begynder hos Skat, hvor arbejdspresset med de nye ejendomsvurderinger er blevet for voldsomt:
Kontorchefer i Skat i knæ over arbejdspresset med ejendomsvurderinger. Arbejdstilsynet slår til med påbud
80 kontorchefer er udsat for »en sundhedsmæssig risiko«, når de går på arbejde i den styrelse, der skal sørge for, at de nye ejendomsvurderinger kommer til tiden.
De må tage aftener og weekender i brug for at nå ufravigelige deadlines.
Men det er ikke »sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt« med et sådant arbejdspres, mener Arbejdstilsynet, der derfor har udstedt et barsk påbud til styrelsens øverste ledelse om at få rettet op.
»For der er risiko for, at problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan forringe kontorchefernes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt,« som tilsynet skriver i sin afgørelse.
Påbuddet, som Berlingske har fået aktindsigt i, kommer, efter at Arbejdstilsynet sidste år var på tilsynsbesøg hos styrelsen fire gange og på den baggrund har afdækket arbejdsvilkårene for de omtrent 80 kontorchefer.
Styrelsen »tager påbuddet meget alvorligt«.
Efter striber af forsinkelser slår topinvestorer fast: Carlsberg skal ud af Rusland
Det skulle allerhøjest have taget 12 måneder for Carlsberg at komme ud af Rusland.
Men nu er billedet et helt andet. For Carlsberg er først nu ved at være færdig med at skille den russiske forretning fra resten af virksomheden. Det betyder, at den danske ølkoncern først i løbet af foråret kan begynde på en egentlig salgsproces, hvor interesserede vil blive indbudt til at byde på den russiske forretning.
Først efter slutningen af august vil bryggeriet begynde at diskutere et salg med de russiske myndigheder. Det kan tage helt til udgangen af 2023, før det arbejde er færdigt.
Nu understreger en række af Danmarks førende investorer overfor Berlingske, at Carlsberg skal ud af Rusland.
»Vi forventer fortsat, at Carlsberg eksekverer på intentionen om at sælge aktivet,« hedder det i en mail fra Claus Wiinblad, chef for danske aktier i ATP, der er Danmarks største pengetank.
Også pensionskassen PFA understreger samme pointe.
Danmarks største pengetank afviser politisk pres til at investere i Danmark: Vi bestemmer selv
Politikerne skal ikke blande sig i, hvor Danmarks største pengetank, ATP, skal investere. For pensionsselskabet investerer udelukkende for at give danskerne det bedst mulige afkast.
Det siger selskabets adm. direktør, Martin Præstegaard, til Børsen.
SVM-regeringen har ellers netop skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at den gerne vil have ATP til at investere mere i Danmark.
»Som investor og pensionskasse har vi alene en forpligtigelse til at sikre vores medlemmer – pensionisterne – de bedst mulige pensioner – og altså ingen forpligtigelse til også at investere i Danmark. Jeg ved godt, at den historie og den fornemmelse er derude et sted, men den sammenhæng findes ikke, og det er ganske fornuftigt,« siger Martin Præstegaard til Børsen.
Der har gennem flere måneder været heftig debat om ATPs indretning, efter at pengetanken på bare tre kvartaler i 2022 tabte 73 milliarder kroner før skat – svarende til 46 procent – af dens frie investeringsmidler.
I sidste uge fik pensionskæmpen i Berlingske kritik for at have mistet sin relevans og for at have klaret sig for dårligt på vegne af dens over fem millioner medlemmer.
Det mener en række eksperter, som påpeger, at der derfor er behov for, at politikerne genbesøger loven og gentænker, hvilken rolle danskernes fælles pensionskasse fremover skal spille i samfundet.
Amerikanske penge skal polstre Mikkeller
Det er et af Danmarks mest centrale bryggerier, når det kommer til specialøl, og det er i det hele taget svært at komme uden om Mikkel Bjergsø, som står bag
Men efter årene med corona har forretningen lidt en knæk, og i 2020 måtte virksomheden præsentere et underskud på 50,8 millioner samt et underskud på 69,4 millioner året efter.
Nu er der ny penge på vej til bryggeriet fra amerikanske Mikkeller InvestCo III Trust, der har til huse samme sted som den amerikanske kapitalfond Orkila. Det skriver Finans.
Orkila har tidligere kastet penge efter Mikkeller. Det skete første gang i 2016, og siden har de flere gange købt flere og flere andele af forretningen gennem andre enheder.
Således fremgår det nu af databasen BIQ, at Mikkeller InvestCo III Trust har øget sin ejerandel fra at ligge mellem 5 og 9,99 procent til nu at ligge mellem 10 og 14,99 procent. Ifølge Finans er der tale om en kapitalforhøjelse på lidt over 18 millioner kroner.
Mikkel Bjergsø har ikke ønsket at kommentere sagen over for Finans.
Sådan bliver førstegangskøbere klemt
Flere og flere unge opnår ingen formue, mens ældre generationer høster frugterne på boligmarkedet.
Det er konsekvensen af, at der er indført så omfattende krav til at købe fast ejendom.
Sådan lyder det fra Preben Angelo, der er administrerende direktør i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne, i Finans.
Ifølge ham har urealistiske beregninger af boligers varmeudgifter under energikrisen forstærket problemet, som også Finanstilsynet bidrager til.
»Førstegangskøberes alder stiger og stiger. Vi er ved at lave danmarkshistoriens største generationstyveri, fordi stigende krav fra Finanstilsynet afskærer unge fra at komme ind på boligmarkedet,« siger han til Finans.
En af de førende boligeksperer, Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter, bekræfter, at reguleringen forhindrer nogle grupper i at komme ind på boligmarkedet. Men det er faktisk også meningen. Reguleringen skal forhindre boligbobler, og derfor er det ikke muligt at give alle lov til at købe en bolig. Den regulering rammer danskere med mindst opsparing, så det er de mere velstående, der kan købe bolig i København, mens andre presses længere væk eller ind på et dyrt lejemarked.
Tre forhold, investorerne bør holde øje med
Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea, ser i dag mod USA:
De amerikanske aktier endte med at stige pænt i går efter noget af en rutsjebanetur grundet en tale fra Fed-chefen Jerome Powell. Mange, inklusiv mig selv, mente at han var forholdsvis balanceret i sine udtalelser, men markedet valgte at fokusere udelukkende på de dueagtige kommentarer. Overordnet var udmeldingerne også bedre end frygtet, og det kan jo være positivt i sig selv.
Som på rentemødet i sidste uge nævnte han, at processen, hvormed inflationen er på vej ned, er i gang, omend på et tidligt stadie. Det er der jo ikke noget nyt eller overraskende i, da inflationen har været aftagende i mange måneder efterhånden. Men det faktum at han nu er begyndt at anerkende det, tager markedet som et positivt tegn. Han nævnte dog også, at han var overrasket over den stærke jobrapport i fredags, og hvis nøgletallene fortsætter med at komme stærkt ind, så må renterne hæves mere, end hvad markedet forventer.
Powell lagde også vægt på, at det vil tage lang tid at få inflationen ned til 2 procent, og at det bekymrer ham, at man ikke ser en større afmatning i inflationen i servicesektoren, som grundet dens størrelse er enorm vigtig for at få den overordnede inflation ned. Indtil videre er det primært priserne på varer som brugte biler og elektronik, der er faldet meget.
Som sagt steg aktiekurserne, men obligationskurserne faldt (renterne steg), og der har generelt været en vis dekobling mellem aktiemarkedet og obligationsmarkedet på det seneste. Aktierne fortsætter med at stige hjulpet godt på vej af centralbankerne og på trods af faldende indtjening, mens obligationsrenterne kører opad. Det er altid interessant, når de to markeder ikke er helt enige, og noget som er værd at holde øje med. Ikke bare i dag, men også gående fremad.
Det er derfor værd at holde øje med, hvad diverse centralbankmedlemmer fra Fed og ECB kommer med af udtalelser, som kan påvirke markederne. Der er mange talere i dag. Fra Fed kommer Williams, Cook, Barr, Bostic, Kashkari og Waller på banen. Fra ECB skal vi høre Klaas Knot og Elderson.
På regnskabsfronten kommer der regnskaber fra Disney, Mærsk, Vestas og Pandora.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser tirsdag:
Dow Jones: +0,78 procent
S&P 500: +1,29 procent
Nasdaq: +1,90 procent
Asien – indeks onsdag kl. 06.40
Japan Nikkei: -0,45 procent
Hongkong Hang Seng: -0,09 procent
Kina CSI: -0,31 procent
Tak, fordi du læste med!