Business-overblik: De største skattely er ikke palmeøer. De er i EU.

Her er det vigtigste, du skal vide, før dagen begynder. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

EU-flag
De største skattely ligger i EU. Når multinationale selskaber sender overskud ud af Danmark for at slippe for skat, går 84 procent til andre EU-lande, viser ny forskning. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLEMENS BILAN

Godmorgen.

BBC oplyser her til morgen, at Zimbabwes tidligere præsident, Robert Mugabe, er død, men det er skattely ikke. Og ny forskning viser overraskende, at det ikke små palmeøer, som især bruges til at unddrage statskasserne for skat. Det er såmænd EU-lande. I morgenens overflyvning af erhvervsnyhederne skal vi også høre om en kendt dansk erhvervsmand, der risikerer politianmeldelse for en stribe ulovlige aktionærlån. Og endelig giver De Radikale sig til kende i debatten om generationsskifteskatten på virksomheden.

1. Irland, Holland og Luxemburg topper listen over skattely

Når multinationale selskaber sender overskud ud af Danmark for at slippe for skat, går 84 procent til andre EU-lande, viser ny forskning i, hvordan multinationale virksomheder flytter rundt på deres overskud for at slippe billigst muligt i skat.

Danmark mistede på den måde 6,9 mia kr. i selskabsskat i 2016. Og billedet er nogenlunde det samme i en stribe andre lande i Europa, viser den nye forskning fra Københavns Universitet og Berkeley University i Californien

»Europæiske lande er de største tabere, fordi vi internt i lande som Irland, Holland og Luxembourg har kattelemme til at få penge uden om beskatning i EU. Uden dem ville det ikke kunne betale sig at føre overskud fra Danmark til for eksempel Bermuda, fordi Danmark ville kræve skat af pengene. Men kattelemmene gør os forsvarsløse«, siger en af forskerne bag de nye tal, Ludvig Wier, postdoc på Berkeley University.

Skatteminister Morten Bødskov (S) er forarget.

»I Socialdemokratiet sagde vi før valget, at ræset mod bunden skal stoppes. Derfor har vi været positive over for, at der i EU bliver lagt en fælles bund under selskabsskatten. Der er ikke nogen nemme løsninger, og det kræver enighed i Bruxelles. Men det er helt nødvendigt, at vi finder fælles fodslag i EU for at undgå, at finansieringen til det europæiske velfærdssamfund smuldrer«, siger Morten Bødskov til Politiken.

2. Peter Warnøe har lånt millioner ulovligt. Politianmeldelse truer.

Serieinvestor og adm. direktør i venturefonden Nordic Eye, Peter Warnøe, har i årevis brudt loven ved at hæve millioner af kroner i flere af sine selskaber som ulovlige aktionærlån.

Den kendte erhvervsmand har i 14 tilfælde fået påtaler fra sin uafhængige revisor i regnskaberne for at handle i strid med selskabsloven og ovenikøbet bryde skattelovgivningen i forbindelse med lånene.Han har i strid med selskabsloven ifølge revisoren lånt over 20 mio. kr. af sine egne virksomheder.

Det viser en gennemgang af regnskaberne fra Peter Warnøes selskaber, som Børsen har foretaget.

Peter Warnøe er dermed en af de personer, som Erhvervsstyrelsen aktuelt har i kikkerten.Styrelsen har intensiveret jagten på direktører og aktionærer, der ulovligt hiver penge ud af deres selskaber. Styrelsen har politianmeldt 300 virksomhedsledelser og kræver samlet en halv mia. kr. tilbagebetalt

Peter Warnøe har nu en trussel om politianmeldelse hængende over hovedet.

»Jeg synes jo ikke, at det er sjovt at bryde loven, men det har været en måde at overleve på og komme videre. Du kan godt kalde det desperation, hvis det er det rigtige ord,« siger Peter Warnøe til Børsen.

3. De Radikale vil ændre skatteregler efter familievirksomheders kritik

Regeringens planer om at hæve arveafgiften har skabt dyb usikkerhed hos landets familieejede virksomheder. Nu åbner regeringens støtteparti de Radikale for at ændre skattereglerne, som de kalder »alt for ustyrlige«.

S-regeringen vil tilbagerulle VLAK-regeringens lempelse af arvebeskatningen på generationsskifte og vil derfor hæve satsen til 15 pct. igen.

Men nu kommer regeringens støtteparti Radikale Venstre de familieejede virksomheder i møde ved at åbne døren på klem for en ændring af skattereglerne, skriver Berlingske.

Partiet mener ganske vist, at satsen skal tæt på tredobles fra de nuværende seks pct. til 15 pct. Men hvor stor afgiften i kroner og øre i sidste ende bliver, når en familievirksomhed skifter hænder, vil de Radikale se nærmere på.

»Vores udgangspunkt er at rulle det tilbage. Helt tilbage, sådan at de 15 pct. igen skal beskattes ud fra formueskattekursen – altså af selskabernes aktiver,« oplyser skatteordfører Kathrine Olldag (R).

Formueskattekursen, som nu bliver omdrejningspunktet for de Radikales udmelding, var en fast beregningsmetode til at bestemme den værdi, som en virksomhed skulle beskattes af ved et eventuelt generationsskifte. Den tidligere SR-regering ophævede disse regler i 2015 og ændrede dermed på størrelsen af afgiften.

Tre ting, investorerne skal holde øje med i dag:

Seniorstrateg i Nordea, Andreas Østerheden, holder især øje med disse tre ting i dag.

  • I dag udkommer beskæftigelsesrapporten fra Bureau of Labor Statistics i USA. Det er et af de mest anvendte nøgletal verden over. Rapporten tager temperaturen på den samlede jobskabelse i den amerikanske økonomi udenfor landbruget. De områder, vi holder særligt øje med i dagens rapport, er tegn på eventuel svaghed i antallet af nyskabte job, antal arbejdstimer og ikke mindst den gennemsnitlige timeløn. Den private arbejdsmarkedsrapport kom ud stærkere end ventet i går, men det er ikke nødvendigvis den bedste indikator for dagens tal. Samtidig kom gårsdagens tal for erhvervstilliden i servicesektoren (ISM i ikke-fremstillingssektoren) stærkt ud, men særligt ansættelseskomponenten viste uventet svaghed. Det har historisk været en af de bedste indikatorer for den efterfølgende årlige ændring i antallet af nye job skabs udenfor landbruget.
  • Klokken 18.30 dansk tid giver den amerikanske centralbankchef Jerome Powell sit syn på pengepolitikken og de økonomiske udsigter. Det sker på University of Zurich, hvor formanden for den schweiziske nationalbank byder op til debat. Det bliver relevant at følge i lyset af den amerikanske jobrapport, og spørgsmålet for mange investorer er, hvorvidt den amerikanske centralbank er klar med mere pengepolitisk stimulans, og ikke blot et par rentenedsættelser. Indtil videre har centralbankens kommunikation været rimelig klar i den retning: Det er ikke starten på en lang række rentenedsættelser.
  • Selvom det vil stå lidt i skyggen af dagens hovedbegivenheder, så får vi både tal for industriproduktionen og ikke mindst reviderede BNP-tal for andet kvartal. Begge tal bliver interessante, men efter gårsdagens industriordrer fra Tyskland, som stadig er lidt økonomiske sorte får i Eurozonen, så skal man som investor nok have begrænsede forventninger til dagens industriproduktionstal. Dog forventer vi, at vi skal se en stabilisering i disse data gående ind i 2020, men der kan være fortsat svaghed indtil da.

Markederne lige nu

De asiatiske aktieinvestorer sender aktierne op fredag, mens likviditet hentes fra sikre havne som statsobligationer og japanske yen.

Nikkei 225 +0,6
Topix +0,3
Hongkongs Hang Seng +0,6
China Shanghai Composite +0,2
China CSI 300 +0,3
Taiwan Taiex +0,3
Sydkoreas Kospi +0,2
Indiens BSE Sensex +0,4
Singapores STI +0,3
Sydney ASX 200 +0,5

(Indeksværdi klokken 6.15. Udvikling i pct.)