Business-kalenderen 18. december 2015

Her er nogle af dagens store begivenheder.

Foto: Søren Palmelund. UGENS BOLIG: Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro har omdannet boligblokke til rækkehuse i Heimdalsparken. Et par af beboerne i de nye rækkehuse er ægteparret Else Marie og Arne Nedergaard. Og de er ikke de eneste i deres familie, der har fattet interesse for boligområdet. Efter at have set, hvordan Else Marie og Arne bor, er både hans bror og efterfølgende hans søster, flyttet ind i Heimdalsparken. Så Else Marie og Arne må siges være et par gode reklamesøjler for boligselskabet!
Læs mere
Fold sammen

Business

Realkreditrådet kommer i dag med de gennemsnitlige kvadratmeterpriser og antallet af frie handler for parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse. Tallene dækker tredje kvartal 2015.

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Skibsfart 3. kvt. 2015
- Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2014
- Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2014
- Resultatplan 2016 (bog)
Statistiske Efterretninger:
- Betalingsbalancen over for udlandet (kvt.) 3. kvt. 2015

Japan: Rentemeddelelse og pressekonference hos Bank of Japan.

Politik

I dag har Folketingets Finansudvalg kaldt finansminister Claus Hjort Frederiksen i åbent samråd om det offentlige forbrug.

I dag fortsætter det to dage lange EU-topmøde i Bruxelles.

I dag er der åbent samråd i Europaudvalget med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen vedrørende komitésag om miljømærkekriterier for maling og lak.

Flere lovforslag behandles ved dagens møde i Folketingssalen. Blandt disse er behandling af afskaffelse af befordringsfradrag for skattefritagne personer, samt behandling af en skærpelse af dokumentationskrav i forbindelse med ecodesign og energimærkning.


Konservative fejrer 100 års jubilæum
Det Konservative Folkeparti blev stiftet 18. december 1915 efter en sammenlægning af partierne Højre og De Frikonservative. Flere inden for partiet Højre følte, at der var behov for et nyt parti med en mere moderne og social profil, som ikke blev forbundet med provisorietiden. Derudover var Grundloven af 1915 og det ændrede valgsystem med til at skabe et behov for en ny konservativ kurs.

Navne

Forfatter og journalist Bo Green Jensen, 60 år.

Kalenderen er skrevet ud fra Ritzau Tid og Sted.