Business-kalenderen 11. januar 2016

Her er nogle af dagens store begivenheder.

Fields. ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Schou Nielsen

Business

I forlængelse af det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i TryghedsGruppen afholdes der pressemøde. På dagsordenen vil være en række punkter om TryghedsGruppens ledelsesforhold.

Danmarks Statistik, nye udgivelser, kl. 9.00:
- Betalingsbalancen over for udlandet november 2015
- Forbruger- og nettoprisindeks december 2015
- Udenrigshandel med varer (md) november 2015
- Industriens produktion og omsætning november 2015
- Pleje- og ældreboliger 2015

Politi/Ret

Retten på Frederiksberg indleder i dag en nævningesag mod en 32-årig islamist, der er tiltalt for at true med terror ved at sende mails til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Københavns Byret fortsætter i dag med straffesagen om skyderiet i indkøbscentret Field's i København i marts sidste år. Denne dag skal den ene af grupperingerne, som var involveret, afhøres.

Retten i Odense fortsætter i dag en straffesag, som Bagmandspolitiet har rejst mod en fynsk forretningsmand. Han anklages for underslæb for mindst 40 millioner kroner i forbindelse med handel med pantebreve i 2008.

Københavns Byret indleder i dag i retssal 8 en straffesag, som Bagmandspolitiet har rejst mod en skribent. Han anklages for i sine skriverier at have påvirket kursen på tre forskellige papirer, så han tjente samlet cirka 75.000 kroner.

Navne

Ambassadør Hans Klingenberg, 70 år og chefpilot Eigil Kragh, 70 år.

Kalenderen er skrevet ud fra Ritzau Tid og Sted.