Business-kalenderen 10. december 2015

Her er nogle af dagens store begivenheder.

Foto: Jens Nørgaard Larsen.
Læs mere
Fold sammen

Business

I dag løber Cepos vækstkonference af stablen, og her skal blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen holde oplæg.

Nationalbanken holder pressemøde i forbindelse med offentliggørelse af Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2015 og Finansiel stabilitet, 2. halvår 2015. Der livestreames også fra pressemødet på Nationalbankens hjemmeside.

 

Landspolitik

 

Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterer i dag Økonomisk Redegørelse på et pressemøde.

Flere lovforslag behandles ved dagens møde i Folketingssalen. Blandt disse er 3. behandling af ændring af loven om Forsvarets Efterretningstjeneste, der giver mulighed for en styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, som kan udgøre en terrortrussel.

I dag har Kulturudvalget kaldt kulturminister Bertel Haarder (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) i åbent samråd om regeringens indgreb overfor fondsstøtte.

Justitsminister Søren Pind er i dag kaldt i samråd om PET's adgang til oplysninger om flypassagerer i terrorsager og Skats håndtering af oplysninger om flypassagerer i forbindelse med toldkontrol.

Politi og ret

Østre Landsret skal i dag planlægge ankesagen om påstået kursmanipulation i Parken, hvor den tidligere direktør Jørgen Glistrup og den tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard er blandt de tiltalte.

Retten i Roskilde indleder i dag en straffesag mod en sjællandsk boligudlejer, der tidligere har fået stærkt negativ omtale i medierne. I sagen anklages han for at have snydt statskassen for mere end seks millioner kroner.

Retten i Odense ventes i dag at afsige dom i en grov voldtægtssag mod en 56-årig mand.

Vestre Landsret i Aarhus fortsætter i dag en omfattende ankesag mod en håndfuld iranere, som i byretten i Aarhus blev udvist og idømt fængselsstraffe for at arrangere, at fire personer på falsk grundlag fik ophold i Danmark.

Navne

Tidl. museumsdirektør og filmanmelder Ib Monty, 85 år, skuespiller Søren Rode, 80 år og filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen, 75 år.

Kalenderen er skrevet ud fra Ritzau Tid & Sted.