Business-kalenderen 04. december 2015

Her er nogle af dagens store begivenheder.

Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Business

I dag offentliggør USA tallet for arbejdsløshed. Tallet giver en indikation om økonomiens udvikling i USA.

I dag udkommer Danmarks Statistik med tre nye rapporter; Byggeomkostningsindeks for boliger 3. kvt. 2015, Konkurser november 2015 og Tvangsauktioner november 2015.

I dag udkommer der nøgletal i Sverige for industriproduktionen samt industriordrer i oktober.

I dag udkommer der nøgletal i USA for handelsbalancen i oktober.

 

EU

I dag mødes EU's justits- og indenrigsministre i Bruxelles. De skal blandt andet diskutere flygtningekrisen og kampen mod terror.

 

Landspolitik

I dag er der møde i salen med bahandling af finansloven. Flere lovforslag behandles ved dagens møde i Folketingssalen. Blandt disse er 2. behandling af finansloven, behandling af lovforslag i Retssikkerhedspakke 1, som skal ophæve muligheden for at Skat kan gå ind på privat grund i forbindelse med byggeri, og 1. behandling af forhøjelsen af fradraget for pendlere over Storebælt.

 

Politi og ret

Østre Landsret holder i dag retsmøde om planlægning af ankesagen om påstået kursmanipulation i Parken, hvor den tidligere direktør Jørgen Glistrup og den tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard er blandt de tiltalte. I byretten blev de den 8. september fundet skyldige og idømt henholdsvis seks og fire måneders fængsel. Denne dag vil landsretten fastsætte datoer for behandlingen af den omfattende sag.

 

Kalenderen er skrevet ud fra Ritzau Tid & Sted.

 

 

.