Bureaukratiet stortrives i AMU-systemet

Papirarbejde. Der er masser af administrativt arbejde forbundet med at sende medarbejdere på AMU-kursus. Virksomhedernes ønske om digitalisering er endnu ikke imødekommet.

Det er ikke kun medarbejderne, der skal arbejde for sagen, når de vil efteruddannes på AMU-kurser. Virksomhederne må også selv gøre en indsats, for deltagelse på kurserne forudsætter en del papirarbejde.

Således skal både medarbejdere og virksomheder indstille sig på, at de skal udfylde og rettidigt indsende papirer for at opnå økonomisk støtte til kurserne.

A-kasserne godtgør tabt lønindtægt med 683 kr. pr. dag til kursusdeltagerne, men i praksis betaler mange virksomheder deres ansattes løn, når de er på kursus.

Korrekte oplysningerDerfor skal godtgørelsen udbetales til virksomhederne, og det afføder et behov for kontrol af, at en virksomheds medarbejdere nu også har været på kursus. Derfor skal medarbejdere, virksomhed og den pågældende AMU-institution udfylde papirer korrekt, hvis virksomheden skal have sine penge.

Den proces er i sig selv tung, og besværliggøres yderligere af, at medarbejderne ifølge interesseorganisationen Dansk Erhverv ofte glemmer at sende papirerne ind.

- Der går tit bureaukrati i processen, og så ender det med, at virksomhederne ikke får deres penge. Vi har svært ved at forstå, at det ikke kan gøres nemmere, eksempelvis med en samlet digital tilmeldings- og betalingsproces, siger Niels Milling, underdirektør i Dansk Erhverv.

Konkurrenter på kursusHos Undervisningsministeriet ved man godt, at mange virksomheder finder papirarbejdet besværligt. Det fastholdes dog, at processen er nødvendig af kontrolhensyn.

- Vi ønsker ikke at gøre tingene så besværlige som muligt, men der skal nødvendigvis være en kontrol af, at pengene udbetales i henhold til reglerne, konstaterer kontorchef Lone Folmer Berthelsen fra i Undervisningsministeriet.

Hun oplyser, at alle planer om at digitalisere kontrolprocessen indtil videre er udskudt.

Ud over bureaukratiet kritiserer Dansk Erhverv, at der er indført nedre grænser for deltagerantallet på AMU-kurserne.

Det betyder, at kurserne ikke gennemføres uden et vist antal deltagere, og derfor kan virksomhederne ikke være sikre på at få kurser kun for deres medarbejdere.

Stiller en virksomhed ikke med nok kursusdeltagere, vil der blive forsøgt suppleret op med medarbejdere fra andre virksomheder. Det kan give et problem, hvis personale fra konkurrerende virksomheder af den grund ender på samme kursus.

- Undervisningen giver størst udbytte, hvis den tager udgangspunkt i faktiske problemstillinger fra medarbejdernes hverdag. Det kan den ikke, hvis du er på kursus med konkurrenten, for ingen vil jo løfte sløret for interne arbejdsgange og dermed blotte sin virksomhed, forklarer Niels Milling.