Britisk kronjuvel er truet af Brexit

Der er ingen afklaring af det langsigtede forhold mellem Storbritannien og EU, men pilen peger mod et forholdsvist løst forhold. Det truer flere af britisk økonomis kronjuveler, især de videnstunge erhverv, hvor adgangen til arbejdskraft og harmonisering af regler vejer tungt. Life science-industrien er helt central i dette.

Arkivfoto: Anti-Brexit demonstration i det centrale London. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Det politiske spil om Brexit fortsætter ufortrødent, og dermed er rammen om britisk erhvervsliv lige så usikker, som før premierminister Boris Johnson indgik en ny skilsmisseaftale med EU. Hvis Johnsons aftale bliver stemt igennem i det britiske parlament, vil det fra erhvervslivets vinkel ikke være mere end en megalang forlængelse af Brexit som den i marts, der skubbede Brexit til 31. oktober.

For der er »kun« 14 måneder til udgangen af 2020, hvor overgangsaftalen udløber. Sandsynligheden for at blive enige om en handelsaftale inden da er minimal, og vil Storbritannien så forlænge overgangsperioden igen? Eller vil en konservativ regering vælge løsningen, hvor man »handler på WTO-regler«. Set fra erhvervslivets side vil sidstnævnte være en situation, der minder meget om et hårdt Brexit, da alle aftaler om handel mellem EU og Storbritannien dermed falder bort.

Life science er fanget i Brexit

En af de sektorer, der er særligt hårdt ramt af den store usikkerhed om status for det fremtidige handelssamarbejde er den britiske life science-sektor, der producerer og forsker inden for lægemidler og medicinsk udstyr. Det er samtidig en af kronjuvelerne i en britisk økonomi, der ikke har alt for mange åbenlyse styrker ud over den finansielle sektor. I forvejen tyder meget på, at mere traditionel britisk produktionsindustri konfronteres med en eksistentiel udfordring, da værdikæderne på tværs af Den Engelske Kanal står til at blive brudt.

Ifølge regeringens seneste opgørelser var omsætningen i life science-sektoren 74 mia. pund i 2018 med 248.000 ansatte fordelt på 5.870 store og små virksomheder.

Sektoren bliver fremhævet som en af de mest produktive i EU, og ikke mindst er værdiskabelsen pr. medarbejder langt større end i resten af britisk økonomi. Der skal således værdien fra to gennemsnitlige britiske ansatte til at erstatte værdien af én ansat i life science-sektoren. Turisme er derfor ikke svaret på færre job i life science (eller i finanssektoren for den sags skyld).

GRAFIK

Life Science har bredt sig til hele Storbritannien

De britiske life science-virksomheder har tidligere primært været placeret i London-området, men der er de seneste år skabt flere arbejdspladser længere nordpå. Dermed har sektoren bidraget til en regional udjævning, som har været britiske regeringers erklærede politik i mange år. Det nordlige England er sakket bagud i takt med »deindustrialiseringen« og har lavere indkomster og højere ledighed end resten af landet.

Meget på spil for britisk regering

Der er derfor meget på spil for den britiske regering. Det er allerede et tab, at EUs lægemiddelagentur flytter fra London til Amsterdam.

Det er en kritisk forudsætning for sektorens overlevelse i Storbritannien, at EU og Storbritannien på langt sigt kan blive enige om en gensidig anerkendelse af hinandens godkendelser og patenter. Det drejer sig eksempelvis om kliniske forsøg, men også om godkendelser af lægemidler til brug. Det vil give meget lidt mening at forske i Storbritannien, at få et lægemiddel godkendt her – og så efterfølgende igangsætte en proces i EU for at kunne sælge på det langt større europæiske marked. Det er en af de usikkerhedsmomenter, der hænger over industriens fremtid – hårdt Brexit eller ej.

Life science-sektoren er en af de sektorer, der har tiltrukket mest udenlandsk kapital og har en forholdsvis høj andel af udenlandske ansatte.

PwC har beregnet, at knap syv procent af de ansatte kommer fra andre EU-lande. Det drejer sig dermed om ca. 16.000 ansatte. I modsætning til de mange, der arbejder inden for eksempelvis byggeri, landbrug og restauranter, er der her tale om højtuddannede personer.

EU-borgere, der allerede befinder sig i Storbritannien, kan få permanent opholdstillalelse, men sådan vil det ikke være fremover. Regeringen annoncerede i sit seneste lovprogram, at man vil indføre et pointbaseret migrationssystem allerede fra 2021. I fremtiden skal europæiske ansøgere således konkurrere på lige vilkår med professionelle fra eksempelvis Indien. Det betyder også, at det vil blive mindre interessant for EU-virksomheder at lægge dele af forskningen i Storbritannien, da strømmen af arbejdskraft frem og tilbage ikke er givet.

Det er et usikkerhedsmoment, der gør Storbritannien mindre attraktivt som destination for personer og investeringer. Regeringen har lovet at dække de midler til forskning, der hidtil er kommet fra EU og vil desuden hæve den indenlandske forskning – både offentlig og privat. Men spørgsmålet er, om det vil være nok til at fastholde life science-sektorens konkurrencefordel i forhold til kontinentet, hvor arbejdskraft kan bevæge sig frit.

EU-borgere i Storbritannien har allerede stemt med fødderne. Indvandringen fra EU-lande er aftaget kraftigt siden 2015 og har de seneste tre kvartaler ligget på omkring 200.000. Samtidig er udvandringen tiltaget og nettoindvandringen i 1. kvartal var således den laveste i mere end et årti. Der er intet, der tyder på, at den udvikling står til at vende.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør