Briterne er hårdt presset af Brexit – men på to punkter går det fremad

Mange britiske virksomheder lider under Brexit-relateret usikkerhed, og erhvervstillid såvel som investeringer er faldende. Ikke alt er dog sort. Husholdningerne oplever igen stigende reallønninger, og beskæftigelsen er rekordhøj. Boligmarkedet knager dog, og det nuværende gældsdrevne vækstforløb er ikke holdbart. De store strukturelle omvæltninger i samfundet skaber vindere og tabere, men ikke et rigere Storbritannien.

Den traditionelle britiske »high street« er truet af butikslukning, hvilket medvirker til at skabe en negativ økonomisk spiral mange steder. Samtidig rammer Brexit andre dele af økonomien. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIKLAS HALLE'N

Der er en underdrivelse, at de økonomiske udsigter for Storbritannien er usikre, og denne uges Brexit-afstemninger om skilsmisseaftale, no-deal Brexit og udsættelse af Brexit gør det ikke nemmere for virksomhederne at disponere.

En kortere udsættelse af Brexit er naturligvis bedre end at falde ud over kanten i slutningen af måneden, men for virksomhederne vil virkeligheden være, at usikkerheden bliver trukket i langdrag. Samtidig har den britiske regering brændt, hvad der måtte have været af politisk goodwill blandt EU-partnerne. Det kan være, at Storbritannien kan forlade EU på en ordentlig måde med den foreliggende skilsmisseaftale, men det er fortsat tvivlsomt, om man efterfølgende kan blive enige om en handelsaftale, der sikrer det tætte forhold, som de fleste uden for Storbritannien regner med. No-deal er derfor både en mulighed på kort sigt og i stigende grad på langt sigt.

Resultatet er ikke til at tage fejl af. Erhvervstilliden er faldet. Erhvervsinvesteringerne er faldet. Og virksomhederne vil højst sandsynligt fortsætte med at sidde på hænderne, indtil de kender rammevilkårene for handel og ikke mindst adgangen til international arbejdskraft. De seneste måneder har servicesektoren indhentet industriens faldende intentioner om at ansætte nye medarbejdere. Begge sektorer er nu tilbage på niveauet i 2012, da Storbritannien var på vej ud af en langvarig krise.

Bilproducenter har været de mest højlydte i advarslerne om konsekvenserne af en hård Brexit; det samme har Airbus' tyske chef. Bilproduktionen med henblik på eksport er faldet – mest som følge af eksterne faktorer, der ikke har noget med Brexit at gøre. Men det er britisk produktionskapacitet, der vil blive lukket, når der skal ske konsolidering – simpelthen fordi man ikke kender de fremtidige rammevilkår.

Mere stille har der været omkring den finansielle sektor, og der har ikke været et stormløb ud af London, som nogle forudså i forbindelse med afstemningen. Men store dele af EU-borgeres formuer, der tidligere er blevet forvaltet fra London, er allerede flyttet til kontinentet. I de kommende uger åbner flere muligheder for handel og afvikling med værdipapirer i euroområdet, der kan sætte yderligere fart i flytningen.

Det er ikke noget, der giver et massivt tab af job direkte, men jo mere omsætning, der flyttes, desto flere følgejob vil på længere sigt skyde op andre steder. Det er vel og mærke ikke en alene en konsekvens af risikoen for en hård Brexit, men selv i de blødeste scenarier for det langsigtede forhold vil der være reduceret adgang til det europæiske marked for britiske banker, forsikringsselskaber og fonde.

At verden er anderledes ses også i boligpriserne, der er let faldende i London-området, mens de stiger i andre regioner. Huslejerne er gået samme vej, men omkostningen ved at bo i London er fortsat helt ude af proportioner med indkomstniveauerne i andre sektorer end de mange velbetalte job i og omkring den finansielle sektor.

Paradoksalt, så er de seneste indikationer for beskæftigelsen i London positive. Det skyldes arbejdet i både den private og offentlige sektor med at håndtere Brexit. Der skal ansættes tusindvis i den offentlige administration, der permanent vil forøge den offentlige sektors vægt i Londons økonomi. Det holder hånden under boligmarkedet, men der skal nok så mange offentlige indkomster til for at kompensere for tabt værdiskabelse i den finansielle sektor.

For middle Britain ude i landet kører dagligdagen meget som hidtil. Både beskæftigelsen og erhvervsdeltagelse er på det højeste niveau målt, drevet af velfærdsstramninger og mangel på europæisk arbejdskraft. Det har givet højere lønstigninger, og da inflationen samtidig er faldet, stiger reallønnen nu igen. Der er dog ikke meget økonomisk buffer: opsparingskvoten er rekordlav og forbrugsgælden rekordhøj.

Højere lønomkostninger rammer især servicesektoren, der har flere ansatte i forhold til omsætningen end i industrien. Den britiske detailsektor har længe været præget af benhård konkurrence, der gavner forbrugerne gennem lavere priser, men som samtidig har givet dødsstødet til den traditionelle britiske high street. Ifølge the Guardian er antallet af forretninger faldende, og de seneste opgørelser over butiksdøden viser, at alle de traditionelle butikker (tøj, elektronik, osv.) er i kraftig tilbagegang. Til gengæld har serviceforretninger som tatovører og skønhedsklinikker kronede dage.

De fleste vækstprognoser placerer Storbritannien og Tyskland på samme niveau med under en procent vækst i år. Britiske husholdninger forbruger på trods af et svagt finansielt fundament. Tyske husholdninger sparer op på trods af et stærkt finansielt fundament.

Storbritannien undergår i disse år store indre og ydre omvæltninger og de strukturelle forandringer drukner ofte i debatten. Jobvæksten har været imponerende, men hvilke job vil fremadrettet blive skabt? De job, der trues af Brexit, er dem med høj værditilvækst (professionelle i eksempelvis farma og den finansielle sektor) og høj produktivitet i industrien.

Siden 2014 er produktiviteten i tysk og britisk økonomi steget lige hurtigt (eller langsomt), men det vil nok ikke være tilfældet fremadrettet. Hvis ikke Storbritannien formår at bevare og skabe højproduktive job, vil der ske en løbende forarmelse af det britiske samfund. Færre højt betalte job vil i det tilfælde gøre uligheden mindre. Men med færre brede skuldre til at bære byrden vil den offentlige sektor blive sat under yderligere pres. Britiske politikere løber i disse uger rundt i en lukket boble af intriger og magtkampe. Imens hober det økonomiske affald sig op i gaderne – både det direkte forårsaget af Brexit og handlingslammelsen i forhold til de mange andre forhold, der er sat på standby.