Brexit-frygt overtager dansk erhvervsliv: »Et no deal-Brexit er det værst tænkelige«

I kølvandet på, at det britiske parlament tirsdag valgte at forkaste Brexit-aftalen med EU, er flere danske erhvervsorganisationer bekymrede. Dansk Industri siger, at det kan få betydning for tusindvis af danske virksomheder.

Hos Olsen Metaltrykkeri, som producerer metaldele i alle afskygninger, frygter man for konsekvenserne af et Brexit og har derfor valgt at fokusere salgsbudgettet på andre markeder end det britiske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Stig Nalbandian er nervøs. Direktøren for Olsen Metaltrykkeri forventer, at briternes farvel til EU vil få konsekvenser for hans virksomhed. Men det er umuligt for ham at sige, hvor vidtrækkende de bliver.

Otte procent af virksomhedens eksport ryger i øjeblikket til Storbritannien. Dertil kommer metaltrykkeriets leverancer til andre virksomheder, der eksporterer til briterne.

»Vi skal nok overleve, hvis vores direkte eksport daler. Jeg er mere bekymret for de indirekte leverancer. Når virksomheder, vi producerer til, bliver ramt, går det også ud over os. Det er mest panikhandlinger, hvor alt bremser totalt op lige pludselig, vi er bange for,« siger direktøren.

Brexit-aftalen, som den britiske premierminister, Theresa May, har forhandlet sig frem til med EU, led tirsdag et knusende nederlag i det britiske parlament. Onsdag var internationale medier så endnu en gang fyldt med artikler om, hvilke konsekvenser briterne kan imødese, hvis de står uden en aftale, når de forlader EU 29. marts.

Men det er langt fra kun briterne, der vil kunne mærke konsekvenserne af et såkaldt no deal-Brexit. Sådan lyder meldingen fra en række danske erhvervsorganisationer, der alle ærgrer sig over resultatet af tirsdagens afstemning.

»Situationen er meget alvorlig. Usikkerhed er gift for erhvervslivet og for samfundsøkonomien. Nu gælder det om at holde hovedet koldt og om at finde nye løsninger hurtigt. Et no deal-Brexit er det værst tænkelige, men jeg håber virkelig ikke, at vi ender der,« siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Dansk Erhverv fremhæver, at Udenrigsministeriet anslår, at et no deal-Brexit kan koste danske virksomheder 24 mia. kroner i tabte indtægter og føre til et væksttab i dansk BNP på 1,2 procentpoint.

Også Dansk Industris (DI) europapolitiske chef, Anders Ladefoged, er bekymret over resultatet, som han mener skaber en usikker situation.

»Lige nu er status, at Storbritannien 29. marts med stigende sandsynlighed siger farvel til EU på den hårdest tænkelige måde. En brat overgang vil uden tvivl få stor betydning for de mange tusinde danske virksomheder, som har samhandel med Storbritannien, og som blandt andet skal til at betale told og udfylde eksport- og importdokumenter,« siger Anders Ladefoged.

DI noterer, at danske virksomheder har investeringer for ca. 200 mia. kr. i Storbritannien og eksporterede for 86 mia. kr. til briterne i 2017. Eksporten sikrer ifølge DI 65.000 arbejdspladser i Danmark fordelt på en række sektorer.

Landbruget og byggebranchen bider også negle

Hos Olsen Metaltrykkeri har Stig Nalbandian været nødt til at træffe nogle forholdsregler for at forberede virksomheden på virkeligheden efter Brexit.

»Vi har valgt at fokusere vores salgsbudget på andre markeder end det britiske, og så har vi sagt til vores britiske kunder, at de må hente deres varer selv, fordi vi ikke kan forestå fortoldning og andet af deres varer,« siger direktøren.

I en pressemeddelelse skriver Dansk Byggeri, at bygge- og anlægsbranchen nu »bider negle«, da branchen eksporterer for godt ti mia. kroner til det britiske marked. Branchen frygter særligt for effekten på eksport af tjenester.

»De virksomheder, der sælger services i udlandet, er ofte specialiserede. De er derfor helt afhængige af at kunne tage deres dygtige og veluddannede folk med sig. Derfor er det afgørende, at det er nemt og enkelt for virksomhederne og trygt for deres medarbejdere at arbejde i udlandet. Men med en hård Brexit vil det ikke længere være tilfældet,« siger Danske Byggeris internationale chef, Henriette Thuen.

Også landmændene er bekymrede, skriver Landbrug & Fødevarer, interesseorganisationen for danske landmænd og fødevareproducenter. Organisationen noterer, at Danmark eksporterer fødevarer for omkring 12 mia. kroner årligt til det britiske marked.

»Vi havde naturligvis håbet på, at aftalen var gået igennem, så vores medlemmer kunne have fået større vished for handlen med Storbritannien i fremtiden. Det er en alvorlig situation,« siger Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Alle erhvervsorganisationerne skriver, at de har forberedt sig på det værste. Men de håber alle, at en aftale vil falde på plads og afløse nervøsiteten inden 29. marts.