Svag økonomisk vækst
Brasilien har med over 200 mio. indbyggere verdens femtestørste befolkning og oplevede i årene op til finanskrisen en gennemsnitlig årlig økonomisk vækst på omkring fem pct. De seneste ti år har den gennemsnitlige vækst ligget på omkring 1,5 pct., hvilket er betydeligt under den globale vækst og væksten i udviklingsøkonomierne. I forlængelse heraf er Brasilien røget ud af den globale top-50 over BNP pr. indbygger. IMF forventer vækst i BNP for 2019 på 2,4 pct.
Underskud på de offentlige finanser
De offentlige finanser er Brasiliens svage punkt. Underskuddet har de seneste tre år ligget over otte pct. af BNP. Derfor er gælden steget til 88 pct. af BNP, hvilket er lavere end de gældsplagede lande i euroområdet, men langt over, hvad der normalt betragtes som holdbart for vækstøkonomier.
Dårlig konkurrenceevne
Brasiliens konkurrenceevne er ligeledes presset, og i Verdensbankens Doing Business-opgørelse er de nummer 109 ud af 190 lande. I World Economic Forums globale konkurrenceevneundersøgelse rangerer Brasilien som nummer 72 ud of 140 lande. I begge opgørelser ligger Danmark i top 15.
Vedvarende inflationsproblemer
Brasilien oplevede i perioden 1987 til 1995 adskillige hyperinflationer, der udraderede pengenes værdi. Det er en af kilderne til den økonomiske ulighed, der er blandt de højeste i verden. Inflation ligger nu på lige under fire pct., men har i gennemsnit ligget på seks-syv pct. de seneste 20 år.
Erhvervsfjendtligt bureaukrati
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en byggetilladelse er over 400 dage. I Verdensbankens Doing Business-opgørelse over »Dealing with Construction Permits« er Brasilien nede som nummer 175 ud af 190 lande. Til sammenligning tager det i gennemsnit den halve tid i resten af Latinamerika og Caribien og lidt over 150 dage i OECD-landene.
