Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
SPØRGSMÅL?
Jeg bor i USA og har et såkaldt permanent resident card – jeg er stadig dansk statsborger. I tilfælde af, at jeg arver fra mine forældre, som bor i Danmark, skal jeg så betale arveskat i Danmark eller USA?
Med venlig hilsen C.
SVAR!
Som alt overvejende hovedregel følger pligten til at betale boafgift i Danmark afdødes bopæl. Boede afdøde i Danmark, skal der betales dansk boafgift, uanset hvor afdødes arvinger bor, og uanset hvor afdødes aktiver og passiver findes.
Så du eller rettere boet kommer til at betale dansk boafgift. Udover at bopæl kan begrunde boafgiftspligt, så vil der for personer bosat i udlandet være pligt til at betale boafgift i Danmark, såfremt der i boets aktiver indgår fast ejendom eller en erhvervsvirksomhed beliggende i Danmark. Her er boafgiften dog begrænset til den faste ejendom eller erhvervsvirksomheden beliggende i Danmark.
Med venlig hilsen Erik Øvlisen, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk