Børsfusk skød i vejret sidste år

I alt var der 18 anmeldelser af markedsmisbrug i 2016. Året forinden lå det på to, mens det i 2015 var på ni.

Arkivfoto. I alt var der 18 anmeldelser af markedsmisbrug i 2016. Året forinden lå det på to, mens det i 2015 var på ni. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressmaster
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Antallet af politianmeldelser for insiderhandel og markedsmanipulation var sidste år på det højeste niveau siden 2012. Det oplyser Finanstilsynet.

I alt var der 18 anmeldelser af markedsmisbrug i 2016. Året forinden lå tallet på to, mens det i 2015 var på ni.

»Antallet af politianmeldelser varierer over tid, men var i 2016 noget højere end i de forudgående år og omtrent på samme niveau som i årene inden finanskrisen«, skriver Finanstilsynet.

Desuden oprettede Finanstilsynet 148 sager i relation til markedsmisbrug sidste år. Det er på samme niveau som året før.

En del har dog tråde til udlandet. 26 af de oprettede sager var udenlandske forespørgsler.

Yderligere 36 sager blev sendt videre til myndigheder i udlandet, fordi de handlede om udenlandske værdipapirer, skriver Finanstilsynet.

Det er nyt, at statistikken viser fordelingen mellem danske og udenlandske værdipapirer.

Og den ændring giver et mere retvisende billede af antallet af markedsmisbrugssager, som vedrører det danske marked, påpeger Finanstilsynet.