Borgerlige i hård kritik af regeringens hjælpepakke – ingen grund til, »at vi skal have mere gæld«

Alle partier på Christiansborg vil gerne hjælpe danskerne på grund af krigen i Ukraine og den stigende inflationen. Men der er ikke enighed om hvordan og hellere ikke om, hvordan de mange tiltag skal finansieres.

Coronakrisen har betydet mange tusinde ekstra offentligt ansatte. Regeringen kan ikke fastholde størrelsen af den offentlige sektor og samtidig sende ekstra penge ud til danskerne. Det vil give ekstra inflation, mener finansordfører for De Konservative, Rasmus Jarlov. Forhandlingerne i Folketinget om regeringens ekstra hjælpepakke til danskerne på grund af krigen i Ukraine og den stigende inflationer er netop gået i gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Forvent mere inflation med Mette Frederiksen ved roret.«

Så kontant lyder kritikken fra leder af Liberal Alliance Alex Vanopslagh. Den kommer på baggrund af regeringens forslag om en hjælpepakke, hvor 290.000 pensionister skal have et engangsbeløb på 5.000 kroner oveni ældrechecken.

Samlet set er regeringen parat til at afsætte hjælp i en størrelsesorden på to til tre milliarder kroner til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser.

Tiltag, der har været stærkt omdiskuteret, fordi regeringen vil finansiere det ved at udtage udgiften til hjælpepakken fra de strenge krav i budgetloven.

Med andre ord vil udgiften blive finansieret med større underskud på de offentlige finanser. Det får nu de borgerlige partier til for første gang at melde ud.

»Jeg mener, at der er et behov for at lave en indsats i forhold til nogle af de personer, som kommer i klemme på baggrund af krigen i Ukraine og stigende inflation. Jeg mener, at det er for enøjet kun at se på pensionister og førtidspensionister. Vi mener også, at vi skal se på dem, der i arbejde. Det kan ske ved et højere kørselsfradrag og et beskæftigelsesfradrag og lavere energiafgifter,« siger finanspolitisk ordfører for Venstre, Troels Lund Poulsen.

»Men det skal ikke baseres på et større underskud. Det er svært at gennemskue. Nu begynder regeringen at gradbøje deres beføjelser i forhold til budgetloven kraftigt. Det er vi dybt skeptiske overfor. Der er ingen grund til, at vi skal have mere gæld,« siger Troels Lund Poulsen, der mener, at tiltag til at hjælpe danskerne skal komme fra de penge, regeringen sparer, fordi højere energipriser betyder, at regeringen skal give mindre i støtte til omstilling til grøn energi.

Fra De Konservative lyder end endnu mere kontant melding.

»Vi vil gerne hjælpe danskerne til at få nogle flere penge, men det, som der er lagt op til, er ufinansieret. Det vil sige, at man bare sender flere penge ud i økonomien, og det er vi ikke tilhængere af. Man kunne jo prøve noget nyt og få den offentlige sektor til at vise mådehold,« siger Rasmus Jarlov, finanspolitisk ordfører for De Konservative.

»Man kan ikke fastholde det meget høje offentlige forbrug, vi har fået under corona og samtidig sende folk penge ud til folk og bekæmpe inflationen. Det, som der er lagt op til, er uansvarligt. Det vil kun skabe mere inflation. Der er ikke nogen, som vinder noget på det,« siger Rasmus Jarlov.

Nødt til at holde igen

Det var mandag, at Mette Frederiksen (S) i Dagbladet Børsen fremlagde regeringens planer om en ekstra hjælpepakke. Partierne på Christiansborg er i gang med de indledende forhandlinger om pakken. Alle partierne har deres ønsker til, hvordan og hvem der skal hjælpes.

Før påske kom finansminister Nicolai Wammen (S) med den melding, at krigen i Ukraine er en ekstraordinær situation, og det gør, at udgifterne til de mange tusinde ukrainske flygtninge og til den tidligere vedtagne varmecheck og den nye hjælpepakke er undtaget fra budgetloven.

Helt konkret er det sådan, at regeringens finanslov skal være i overensstemmelse med budgetloven. Den skal sikre, at Danmark har balance eller overskud på de samlede offentlige finanser.

Hvis man på et senere tidspunkt vil afholde udgifter uden for finansloven, skal disse være fuldt finansierede.

Der er dog den bestemmelse i budgetloven, at »en usædvanlig begivenhed uden for statens kontrol, som har afgørende virkning på den offentlige saldo« giver mulighed for at afvige fra kravet om balance eller overskud og køre med underskud.

Det er den bestemmelse, regeringen gør brug af i forbindelse med

Overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard har dog været ude og kritisere, at varmechecken og den ny hjælpepakke skal undtages fra budgetloven. Det samme har tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer gjort.

Onsdag understregede Nicolai Wammen selv risiko ved hjælpepakken.

»Men af frygt for at sende inflationen på yderligere himmelflugt, er det nødvendigt at holde igen,« sagde Nicolai Wammen til Ritzau, før han onsdag gik ind til de første forhandlinger, der var med Enhedslisten.

»Samtidig er det vigtigt at sige, at vi kommer ikke til at kunne kompensere danskerne for det smæk, der desværre følger med Putins krig. Det kommer til at kunne mærkes af alle,« siger Nicolai Wammen.

Den melding fra finansministeren er dog ikke nok til at formilde to af de andre partier på den borgerlige fløj i form af Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Partileder i Liberal Alliance Alex Vanopslagh er bekymret for Mette Frederiksens viden om økonomi, udtrykker han via et tweet.

Fra finansordfører fra Nye Borgerlige, Lars Boje Mathiesen, kommer også en hård melding.

»Det er ved finansieringen, at det går helt galt. Man vælger at sende pengene ufinansieret afsted, og det vil give mere inflation, der i forvejen buldrer afsted,« siger Lars Boje Mathiesen:

»Den rigtige måde er ved at sænke skatter og afgifter og finansiere det ved offentlige besparelser eller arbejdsudbudsreformer. Man kan finansiere det ved at fjerne frås i det offentlige. Der er frås i det offentlige for seks milliarder kroner. Dem vil vi hellere bruge på afgiftslettelser.«