Håndværkerfradraget på 15.000 kroner årligt er allerede nu ved at sætte mere skub i dele af byggebranchen, og udvides ordningen til også at gælde sommerhuse, så kan håndværkere i yderområderne af Danmark også se frem til at få mere at rive i.

Når håndværkerne allerede nu kan mærke, at boligjobordningen er blevet forlænget, så skyldes det at mange ikke nåede, at få udnyttet fradraget før nytår og måtte stoppe planlagte forbedringer.

Men de projekter bliver nu igen trukket op af skrivebordskuffen, fordi den gamle ordning, som var suspenderet i januar og februar, er blevet forlænget til både i år og næste år.

Afdelingschef i Håndværksrådet Frank Korsholm vurderer, at ordningen i sin nuværende form vil holde liv i 4.000 til 5.000 job. Udvides ordningen til også at omfatte sommerhus, kan beskæftigelsen blive 1.000 personer større, skønner han.

»Da boligjobordningen udløb sidste år, var der omkring en tredjedel af alle vores medlemmer inden for byggeområdet, der planlagde at fyre medarbejdere. Men de afskedigelser ser ud til at blive aflyst, sådan at vi bevarer en masse job,« siger Frank Korsholm.

Det er især inden for energirenovering, at mange har brugt håndværkerfradraget. Det er eksempelvis udskiftning af vinduer, isolering og andre tiltag, som kan spare energi, som fradraget er blevet benyttet særligt flittigt til.

»Men den slags forbedringer er ikke så normale på sommerhuse. Derfor tror vi »kun,« at der vil komme omkring 1.000 ekstra job, hvis boligjobordningen udvides til også at gælde sommerhuse,« siger Frank Korsholm.

Hos Dansk Byggeri vurderer seniorøkonom Finn Bo Frandsen dog, at der kun er ganske få ekstra job at hente ved at udvide ordningen til også at omfatte sommerhuse.

»For der er 2,5 millioner private helårsboliger i Danmark, men kun 200.000 sommerhuse. Det er tilmed sådan, at mange bruger fradraget på at forbedre deres helårsbolig, og derfor ikke også kan få fradrag for forbedringer på deres sommerhus,« siger Finn Bo Frandsen.

Det er aktiviteter for tæt ved tre milliarder kroner, som håndværkerfradraget skønnes at have været årsag til sidste år. Gentager det sig i år, vil det efter Dansk Byggeris beregninger skabe 3.800 job direkte hos håndværkere over hele landet og andre 1.100 job hos underleverandører og producenter af byggematerialer.

Hos AE-rådet siger chefkonsulent Frederik I. Pedersen, at 5.000 job som følge af fradraget lyder meget højt.

»For der er mange ting, som ville blive lavet alligevel, hvis der ikke var noget tilskud. Derfor er derfor en relativ dyr måde at skabe job på,« siger han.

I 2011, hvor håndværkerfradraget var i kraft i syv måneder, var de samlede indberettede fradrag på lidt over tre milliarder kroner, viser tal fra Skat. Der var i alt 310.000 personer, som i snit indberettede et servicefradrag for 9.700 kroner. Fradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag og svarer derfor til, at der typisk er blevet sparet 3.300 kroner i skat.

Håndværkerfradraget menes også, at have reduceret omfanget af sort arbejde, sådan at flere håndværkere end før betaler moms og skatter af deres indkomster.