Boligejerne får udsat skattebombe endnu en gang

Finansloven indeholder en indefrysning af den voksende grundskyld. Men det er endnu ikke afgjort, om den blot vokser sig til en endnu større skattebombe under den midlertidige udsættelse.

Oven i købet er der ligefrem udsigt til besparelser for boligejere i enkelte kommuner - nemlig i de fire kommuner, der har nedsat deres grundskyldspromille, som er den promille grundskylden beregnes af. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Mange danske boligejere føler, at de lever med en tikkende bombe under gulvbrædderne. Eller rettere i jorden under deres boliger. Den ene af de to boligskatter, grundskylden, er nemlig især i hovedstadsområdet vokset og vokset over de seneste mange år i takt med at boligerne og grundene er steget kraftigt i værdi.

Bomben er dog ikke detoneret fuldt ud, fordi grundskyden er underlagt et loft over stigningstakten. Tilmed bliver grundskylden nu for andet år i træk indefrosset i kroner, så ingen boligejere til næste år skal betale mere i skat af deres grund, end de gør i år.

Oven i købet er der ligefrem udsigt til besparelser for boligejere i enkelte kommuner - nemlig i de fire kommuner, der har nedsat deres grundskyldspromille, som er den promille grundskylden beregnes af. Det er blandt andre Frederiksberg med landets dyreste ejendomme.

»Den nye finanslovsaftale betyder, at der lige som sidste år ikke kommer til at ske en stigning i det grundlag, som grundskylden bliver betalt af. For de fleste betyder det, at man ikke kommer til at få en stigning i grundskylden, som der ellers var udsigt til. Det var dog langtfra alle grundejere, der stod til en stigning. Det kommer an på den historiske udvikling i ejendomsvurderingerne i hver kommune. Generelt er besparelsen størst de steder, hvor grundene er dyrest, og det vil især sige i hovedstadsområdet,« konstaterer Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Den største gevinst på den indefrosne grundskyld kommer boligejerne i hovedstadsområdet til gode. De undgår en stigning til næste år på over 2.000 kroner i fire af kommunerne med Frederiksbergs boligejere som topscorere - og over 1.000 kroner i yderligere 16 kommuner.

I 2017 gælder indefrysningen også den såkaldte dækningsafgift, der er grundskylden for erhvervsejendomme. Det betyder med privatøkonomiske briller, at andelsforeninger og lejeboliger heller ikke rammes af stigende grundskyld i 2017.

Men bortset fra den indefrosne grundskyld er den skattemæssige fremtid for landets boligeejere fortsat usikker. Ganske vist er en kreds af partier fredag også blevet enige om det nye system til at ramme vurderingerne af ejendommene mere præcist. Men den skat, der skal opkræves på langt sigt er ikke forhandlet på plads endnu. Den var oprindeligt en del af den såkaldte 2025-plan, som regeringen fremlagde i begyndelsen af oktober. Men den samlede plan kunne ikke samle flertal, og Folketinget tager i næste uge fat på at forhandle om blandt andet fremtidens boligskatter.

Det bliver mere og mere akut med et nyt skattesystem, fordi skattestoppet for boliger udløber i 2020. Med nye og mere retvisende vurderinger vil de stigende boligpriser slå meget hårdt igennem med uændrede satser.

En del af regeringens plan var at give boligejere en rabat i en overgangsperiode, så nye, højere skatter kun gradvist ville slå igennem.

»Når man nu sætter stigningen i grundskylden ud af kraft i et år mere betyder det, at den rabat bliver mere værd. Skatten med det nuværende system vil simpelt hen ikke kunne nå så højt inden 2021, som den ellers ville kunne,« påpeger Las Olsen.