Boligaftale skal fremme energirenoveringer – men det risikerer at gå modsat

Et centralt element i regeringens nye boligaftale er at fremme energivenlige renoveringer. Men som aftalen er stykket sammen, er der ikke udsigt til, at der vil blive investeret massivt i grønne renoveringer, lyder det fra både professor og ejendomsinvestorer.

Regeringens boligaftale med rød blok og DF indeholder både grønne krav og grønne incitamenter. Målet er, at udlejningsejendomme skal blive mere energieffektive. Arkivfoto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix

Den nye boligaftale har fået en gang grøn maling, så udlejerne med pisk og gulerod skal investere i energivenlige renoveringer.

Men som aftalen er skruet sammen, bliver udlejningsejendomme næppe meget grønnere, end de er i dag, lyder det fra både DTU-professor og brancheforeningen EjendomDanmark, der repræsenterer ejere og udlejere af fast ejendom.

Ifølge Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark, er kravene i aftalen så hårde, at det vil sætte en bremse for investeringer af enhver slags – også de grønne.

»For mange ejendomme er kravene til at kunne modernisere efter 5.2.-paragraffen så hårde, at det overhovedet ikke kan betale sig at investere i ejendommen. Det er langtfra alle ejendomme, som vil kunne løftes til energimærke C eller to niveauer op. Konsekvensen er, at de her klimarenoveringer enten bliver udsat eller slet ikke bliver til noget,« siger Jannick Nytoft.

»Det betyder også, at der er en masse lejligheder, som slet ikke vil blive moderniseret. Du får ikke en ejer til at investere flere millioner kroner i en bygning, hvis ikke de kan få investeringen forrentet,« tilføjer Jannick Nytoft.

Til det siger boligminister Kaare Dybvad (S):

»Jeg forstår godt, hvis man gerne vil have et lavere beløb, så det er nemmere at undgå karensperioden, hvis man er investor. Men det er sådan, at hvis man skal undgå karensperioden, så skal man lave nogle alvorlige energirenoveringer. Det er ikke vores forventning, at alle vil gøre det, men vi forventer, at nogle vil gøre det.«

Pisk og gulerod

I aftalen er der pisk og gulerod i form af et grønt incitament og et grønt energikrav, der skal sikre, at renoveringerne er energivenlige, for at en udlejer kan udnytte paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven og sende regningen videre til lejerne i form af en huslejestigning.

Det grønne incitament betyder, at hvis man vil slippe for den nyindførte karensperiode på fem år, så skal ejendommens energiklasse hæves med mindst tre niveauer eller energiforbedres for mindst 3.000 kr. pr. kvadratmeter.

Det grønne energikrav betyder, at der først kan indføres forbedringer efter paragraf 5, stk. 2, når ejendommen er bragt op på energiklasse C, eller man har løftet ejendommens energiklasse mindst to niveauer.

Også professor i energieffektivt byggeri ved DTU Svend Svendsen tvivler på, at den nye aftale vil føre til energirenoveringer i større stil. Han peger på, at en stor del af udlejningsejendommene allerede er i energiklasse C eller derover, hvorfor der ikke er noget incitament til at energirenovere dem for at leve op til vilkårene for karensperioden.

»Op mod en fjerdedel af etageejendommene er i energiklasse C, så da er kravet allerede opfyldt, og man vil uden videre kunne begynde at lave 5.2.-renoveringer. Og de ejendomme, som er i energiklasse D, som er langt de fleste, vil relativt nemt kunne komme op i klasse C, så der ligger heller ikke meget energiforbedring der,« siger han.

Cirka en femtedel af de ældste etageejendomme har energimærket C eller højere. Ser man på alle etageejendomme, er andelen med energimærke C eller højere på knap 40 pct.

I den dyre ende

Hvis regeringen og dens forligsparter gør sig forhåbning om, at ejere af etageejendomme i lavere energiklasser vil investere i energiforbedringer for mindst 3.000 kr. pr. kvadratmeter eller løfte energiklassen mindst tre niveauer, så tager de formentlig fejl, lyder det fra professoren.

»Det er i den dyre ende, så det er nok ikke det, man kommer til at se,« siger Svend Svendsen.

Hvis regeringen vil være sikker på, at der sker en reel energiforbedring af udlejningsejendomme, burde den i stedet lægge nogle målbare og virkningsfulde incitamenter ind i boligaftalen, mener han.

Han peger på, at langt de fleste udlejningsejendomme er opvarmet med fjernvarme, og at udlejerne i dag ikke har noget incitament til at forbedre økonomien i varmeregnskabet, fordi de bare sender regningen videre til lejerne.

»Rigtig mange fjernevarmeselskaber har indført en strafbetaling, hvis ikke man afkøler vandet godt nok og en bonus, hvis man er god til at afkøle vandet. Begge dele bliver bare sendt videre til lejerne, så der mangler et incitament for ejeren til at lave en bedre drift af varmeanlægget,« siger han.

»Det simple – for at fremme energibesparelser – ville være, hvis man fra regeringens side kun gav udlejeren muligheden for at sætte huslejen op med det, man kan dokumentere, at udlejeren har reduceret varmeregningen med,« siger han.