Børn kan redde fremtidens velfærd

Danskerne skal arbejde mere, hvis der skal blive råd til fremtidens velfærdssamfund. Det har Arbejdsmarkedskommissionen netop peget på. Men flere børn er en noget overset mulighed for at skaffe mere arbejdskraft.

Foto: Casper Christoffersen.
Læs mere
Fold sammen
Danske kvinder er begyndt at føde flere børn. Der er tale om en overraskende udvikling, som tilmed finder sted med større fart, end de fleste havde troet for kun få år siden.

Hvorfor ved ingen præcis. Men et faktum er, at en dansk kvinde nu sætter tæt ved 1,9 børn i verden i snit. Det er pænt mere end de 1,4 børn per kvinde, som fødselstallet var nede på i starten af 1980erne, da udviklingen på dette område var mest dyster.

Det er også langt mere end i flere andre europæiske lande. I Spanien, Italien, Østrig, Ungarn – for blot at nævne nogle lande – er lysten til at få børn således markant mindre. Her får kvinder i gennemsnit kun omkring 1,3 børn. Derimod ligger lande som Frankrig, Island, Irland og Norge med et lidt højere fødselstal end Danmark.

Fortsætter den aktuelle udvikling, er det bestemt en mulighed, at danske kvinder i løbet af et tiår eller lidt mere kommer op på at føde de 2,1 barn, som er nødvendige, hvis folketallet skal holdes bare uændret på langt sigt, og som var tilfældet i 1950erne og 1960erne.

Kommer antallet af fødsler under dette niveau, vokser andelen af ældre, ligesom arbejdsstyrken svinder ind. Det skaber problemer med at få velfærdsstaten finansieret, eftersom der så bliver færre med arbejde, som skal betale for flere ældre uden arbejde. Det er præcis den situation, Danmark er havnet i. Af samme grund fremlagde Arbejdsmarkedskommissionen i den forløbne uge en række forslag, som skal lokke eller presse flere ud på arbejdsmarkedet.

Børn er dyre
Sker det ikke, vil Danmark om få år står med kæmpe mangel på især veluddannet arbejdskraft. Ikke mindst den offentlige sektor, og især inden for undervisning, pleje og sundhed, vil vi stå med akut mangel på hænder og hoveder. Udviklingen truer faktisk med at sætte hele vores velfærdssystem under pres og erodere en masse skatteindtægter, mens udgifterne omvendt eksploderer.

På sigt kan dette problem løses på ganske enkel og naturlig vis, nemlig ved at lokke danske familier til at føde flere børn. Paradoksalt nok vil flere børn lige her og nu gøre det endnu sværere at finansiere fremtidens velfærdssamfund. Velfærdskommissionen påviste således for et par år siden, at en typisk dansker hen over et liv samlet set modtager op mod 60.000 kroner flere penge fra de offentlige kasser til uddannelse, SU, dagpenge, pensioner med videre, end denne gennemsnitsdansker betaler i skat.

Børn er også en udgift for samfundet de første 20 til 30 år, mens de tager turen fra vuggestue over skole til gymnasium eller universitet. Så flere børn vil på kort sigt gøre det endnu dyrere, og endnu sværere, at få enderne til at mødes på fremtidens statsbudget. Men det rettes der op på over de kommende år, blandt andet med det velfærdsforlig der træder i kraft i 2019, og som hæver aldersgrænsen for, hvornår man kan komme på efterløn og folkepension.

Alderspuklen
På lang sigt, vil flere børn kunne hjælpe os til at få både et bedre rigere og meget mere spændende samfund, hvor den langsigtede tendens til, at danskerne helt forsvinder fra klodens overflade tilmed stoppes. Et samfund med flere unge mennesker vil også være et mere dynamisk samfund. Unge har lettere ved at omstille sig og gribe muligheder, der byder sig.

Det kan derfor undre, at der ikke lægges større vægt på, hvordan fertiliteten øges, og hvordan danske kvinder fristes til at føde flere børn. Det er mindst lige så vigtigt som at diskutere pensionsalder, efterløn, dagpenge og meget andet.

Stort set alle vestlige lande står med samme problem som Danmark. Nemlig en aldrende befolkning og en gradvis faldende arbejdsstyrke på grund af de sidste 30 til 40 års lave fødselstal.

Mange lande søger i disse år at modvirke konsekvenserne af dette ved at hæve pensionsalderen og tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra andre lande. Men noget af problemet kunne løse selv, hvis lysten til at få børn blev større. Det kunne eksempelvis ske ved at sikre en billigere og nemmere adgang til børnepasning. Man kunne også forestille sig en kontant belønning for at sætte børn i verden. Eller en ny barselsfond, så hverken mænd eller kvinder behøver frygte diskrimination på arbejdsmarkedet, når de får børn og skal på barsel.

Højere fødselsalder
Antallet af fødsler er gennem de sidste 40 år især faldet, i takt med at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet og i stigende grad uddannes bedre. Faktisk har kvinderne konstant lige siden 1960erne udsat tidspunktet for første barns fødsel.

For 40 år siden var kvinderne i gennemsnit kun 22,5 år, da de fødte deres første barn. I dag er alderen altså næsten syv år højere og oppe på 29,2 år. Det højeste nogensinde i historien og formentlig en alder, der vil vokse yderligere, i takt med at kravet til uddannelse vokser.

Så i værste fald forhindes flere fremover af rent biologiske grunde i at få børn. Til stor skade for fremtidens velfærd.







Business.dk

ØKONOMI

Læs tidligere artikler om makroøkonmomi på www.business.dk