Bittert Irak-opgør skydes i gang i retten

Det historiske opgør i kølvandet på Olie for mad-skandalen bliver nu skudt i gang i de danske retssale. 13 virksomheder sidder på anklagebænken for at have brugt bestikkelse i handel med Saddam Husseins styre. Flere vil indgå forlig, men en række virksomheder vil kæmpe til den bitre ende. Er der fejet noget ind under gulvtæppet i olie-for-mad skandalen?

Irakiske havnearbejdere lodser sække med mad, som de har modtaget i forbindelse med FNs Olie for mad-program i havnen i Umm Qasr. Senere kom det frem, at en lang række virksomheder verden over havde korrumperet nødhjælpsprogrammet ved betaling af bestikkelse og returkommission til Saddams regime. 21 af virksomhederne var danske og talte store danske virksomheder som Novo Nordisk, William Demant, Grundfos, FLSmidth og Leo Pharma. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karim Sahib/AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Saddam Husseins skygge hviler stadig tungt over dansk erhvervsliv. Den pinlige Olie for mad-skandale, der involverer en række hæderkronede danske virksomheder, spøger stadig her mere end to år efter henrettelsen af den irakiske eks-diktator. Nu begynder et bittert retsopgør mellem en række virksomheder og de danske myndigheder.

Skandalen har sit udspring i FNs såkaldte Olie for mad-program, der gav virksomheder mulighed for at handle med Saddanm Husseins boykot-ramte irakiske styre. I 2005 kom det frem, at en lang række virksomheder verden over havde korrumperet nødhjælpsprogrammet ved betaling af bestikkelse og returkommission til Saddams regime. 21 af virksomhederne var danske og talte store danske virksomheder som Novo Nordisk, William Demant, Grundfos, FLSmidth og Leo Pharma.

I 2006 opgav de danske myndigheder straffesager mod virksomhederne, mens 17 virksomheder blev efterforsket af Bagmandspolitiet for at afklare, om fortjenester på handel med Irak kan konfiskeres. Rigsadvokaten gav for nylig lov til at fortsætte sagerne mod 13 firmaer og i den forbindelse slap både Novo Nordisk, FLSmidth og William Demant for videre tiltale. Nu sidder blandt andet Leo Pharma, Ferring og Grundfos tilbage på anklagebænken sammen med 10 mindre virksomheder. De har alle fået muligheden for at indgå forlig og lukke sagen. Det tilbud benytter en række af virksomhederne sig af, mens en stor del vil kæmpe til den bitre ende.

Læs Jens Chr. Hansens blogindlæg: Er der fejet noget ind under gulvtæppet i olie-for-mad skandalen?

Hos medicinalgiganten Ferring er holdningen klart, at man har holdt sig til retningslinierne fra FN og derfor er klar til at gå i retten. Samme holdning mødes hos administrerende direktør Anders Anderson fra Århus-virksomheden Kosan Chrisplant.

»Vi har endnu ikke truffet en endelig beslutning, da sagen stadig ligger hos vores advokat. Men jeg går da ud fra, at vi bliver nødt til at gå i retten. Vi kan jo ikke bare give penge væk. Vi har fulgt de retningslinier, der var udstukket af de danske myndigheder, og vi undrer os derfor meget over, at vi nu skal igennem det her,« siger Anders Anderson.

Svendborg-virksomheden Bukkehave, der leverer biler og reservedele, har været hængt allermest ud i sagen. Her er holdningen, at de danske myndigheder kendte alt til fremgangsmåden, og at man derfor ikke betaler så meget som én krone tilbage.

Kun få af de tretten virksomheder mener, at de har gjort noget som helst galt. Pumpegiganten Grundfos har dog selv erkendt, at der er blevet begået fejl i handlen med Saddams styre. Derfor ser nu ud til at Bjerringbro-virksomheden betaler ved kasse ét for at få lukket den mangeårige sag.

»Vi er meget tæt på en afslutning på denne her sag. Bagmandspolitiet har krævet et gedigent millionbeløb konfiskeret, og vi diskuterer lige nu en række detaljer med dem. Vi vil gerne have sagen lukket og komme videre,« siger kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted.

Betaler sig fra det
Også andre vil gerne betale sig fra at høre mere om sagen. Blandt dem er Birkerød-virksomheden Unomedical, der nu lægger sagen bag sig ved at betale et ukendt millionbeløb til de danske myndigheder.

»Vi har accepteret muligheden for at bilægge sagen, og vi glæder os til at komme videre. Vi erkender ingen skyld i den forbindelse, og vi mener stadig, at vores handler dengang var i orden og godkendt af FN,« siger talsmand Nimisha Savani fra Unomedicals ejer ConvaTec Inc.

Samme holdning mødes hos den fynske virksomhed Jørgen Kruuse og hos Galten-virksomheden AVK International, mens medicinalkoncernen Leo Pharma ikke vil procedere sagen i medierne.

»Vi ved, hvad vi vil, men vi vil ikke fortælle det offentligt. Hvis man nu antager, at sagen skal i retten, så skal den ikke procederes i pressen. Men dermed ikke sagt, at vi går i retten,« siger pressechef Dag Holmstad fra Leo Pharma.

Blandt de mere fantasifulde argumenter for at droppe sagen finder man kikseproducenten Bisca, der solgte proteinberigede kiks til Irak gennem et handelhus. Da Bisca tabte penge på ordren mener administrerende direktør Leif Bergvall Hansen, at Bagmandspolitiet bør droppe sagen.

»Vi har fremsendt dokumentation om, at vi har tabt penge på ordren. Da det drejer sig om en konfiskation af en gevinst, er det min klare forventning, at Bagmandspolitiet dropper sagen,« siger Leif Bergvall Hansen, der samtidig understreger, at Bisca intet forkert har gjort.

Bagmandspolitiet
Langt de fleste virksomheder argumenterer dog med, at myndighederne vidste alt og havde blåstemplet fremgangsmåden i Irak. Derfor er frustrationen over både Udenrigsministeriet og Bagmandspolitiet stor hos virksomhederne.

Uanset argumenterne kan de tretten virksomheder dog godt glemme alt om at slippe for videre tiltale, slår vicestatsadvokat Hans Jakob Folker fast. Især argumentet om, at myndighederne vidste alt om fremgangsmåden vækker forargelse hos Bagmandspolitiet.

»For det første er vi ikke enige, og for det andet mener vi ikke, synspunktet er relevant. Vores opfattelse er i hovedtræk, at der var en demokratisk vedtaget embargo, og så må domstolene vurdere, hvorvidt de mener, regler herfor blev overtrådt. Vi mener ikke, myndighedernes viden har betydning herfor,« siger Hans Jakob Folker.