Bilejere taber Højesteretsdom om bilafgifter

Der bliver ingen efterbetaling til de ca. 37.000 danskerne, som kan have betalt for meget i bilafgifter.

Foto: OLIVER STRATMANN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Titusinder af danskere tabte i gennemsnit ca. 20.000 kr. hver, da bilafgifterne blev lagt om i 2007. Men staten kommer ikke til at godtgøre de 800 mio. kr., som de ramte har til gode. Det afgjorde Højesteret i en dom, som blev afsat kl 12.

Sagens kerne er, at regeringen i 2007 gennemførte en yderst virkningsfuld reform af bilafgifterne, som gjorde det mere attraktivt at købe de minibiler, der siden er blevet meget udbredte herhjemme. Samtidig blev firehjulstrækkere på gule plader pålagt høje afgifter, og salget af dem uddøde nærmest natten over. Inden reformen havde tusinder af danskere dog hamstret de store biler.

Men inden reformen var der omvendt også miljøbevidste danskere, som på egen hånd importerede f.eks. en brugt og særdeles brændstoføkonomisk Smart-bil, ligesom der også var driftige private bilimportører, som havde gjort det til et levebrød at hente brugte Smart-biler i f.eks. Tyskland. Begge parter blev hårdt ramt af afgiftsreformen, idet førstnævnte blev til grin efter deres høje indbetaling af bilafgifter – og bilfirmaerne havde et varelager som over natten blev usælgeligt.

Som regneeksempel kan nævnes, at en ny Smart ca. ville koste 95.000 kr. i Danmark efter reformen, men 150.000 kr. før reformen. Havde man uden at vide bedre købt inden reformen, havde man altså i princippet tabt de penge. I den principielle sag repræsenteres en privatperson, der har importeres en Smart, samt en bilforhandler der har importeret en VW Touran og en Audi A2 af advokat Henrik Dietz fra Bach Advokater.

Reformen skabte uorden i den måde, som Skat normalt værdisætter importerede brugte biler på, fordi de biler efter en vis skæringsdato nu fik fradrag i afgift, hvis de kørte langt på literen. Skat løste problemet ved at indføre en beregningsmodel til opkrævning af afgift ved import af brugte biler i stedet for at tage udgangspunkt i bilens faktiske værdi. Allerede kort efter reformen erkendte Skat, at deres praksis var forkert, og der var faktisk mulighed for, at man kunne få penge tilbage fra Skat. Men det var altså langt mindre, end Henrik Dietz’ klienter mente at have til gode.