Berlinmurens fald varslede en ny økonomisk tid

Da Berlinmuren faldt for 30 år siden, var det ikke kun et menneskeligt højdepunkt, men indvarslede også begyndelsen på en ny økonomisk virkelighed i Europa. Det gik først langsomt, men siden hurtigt med den økonomiske integration. I dag har både handel og investeringer trukket os tæt til hinanden.

Det genopførte Berliner Schloss med det nye Humboldt Forum spiller en central rolle i fejringen af 9. november. Berlin har undergået en massiv forvandling de senere år, hvor arrene efter muren er erstattet af nybyggeri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Omar Messinger/EPA/Ritzau Scanpix

Lørdag er det 30 år siden, muren faldt. Et af menneskehedens og den nyere verdenshistories højdepunkter, der om noget viste, hvad ægte folkemagt handler om. Fra den klippede pigtråd i Ungarn til menneskekæden på tværs af de baltiske lande og videre til Berlin står 1989 som et »annus mirabilis« – et mirakelår. Det varslede også Sovjetunionens fald og dermed overgangen til markedsøkonomi for en masse mennesker, der aldrig havde prøvet at leve og handle frit.

Den tyske genforening blev født i eufori, men blev hurtigt ramt af økonomiske tømmermænd, da den virkelige tilstand i det socialistiske paradis DDR så dagens lys. DDR var ikke det avancerede industrisamfund, som man vel havde håbet på – med virksomheder, der bare skulle have lidt ny maling og så afsted ud at konkurrere i den frie markedsøkonomi. De nye hårde D-mark var for hård kost for et produktionsapparat, der mest af alt havde behov for en meget svag valuta. Overalt i Østtyskland blev de »blomstrende marker«, som kansler Helmut Kohl havde lovet, til ukrudt, der voksede i nedlagte fabriksanlæg.

Det er ikke, fordi Vesttyskland sad med armene over kors. Hundredvis af milliarder af D-mark og euro er blevet postet i de østlige delstater. Først nu er ledigheden for alvor nedbragt, men der er fortsat stor forskel i indkomstniveauerne mellem Øst og Vest – og udvandringen til de store byer accelerer følelsen af at være sakket bagud. Akkurat som den gør det i det nordlige England og i Picardiet i det nordlige Frankrig.

Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud blev begyndelsen på et historisk økonomisk eksperiment på tværs af det østlige Europa, men med virkning i hele den del af verden, hvor Sovjetunionen havde været garant og knudepunkt for en socialistisk verdensøkonomi. I Rusland blev det mere til revolverkapitalisme end rigtig markedsøkonomi med magten koncentreret på få hænder. Rusland er ikke længere rigtigt en del af det globale system.

Det blev hurtig klart, at ikke kun de østtyske fabrikker var ukonkurrencedygtige. Overalt i det østlige Europa lukkede tusindvis af fabrikker, da de blev udsat for konkurrence fra bedre teknologier og bedre kvalitet. Dermed blev millioner også arbejdsløse. Men samtidig blev den private foretagsomhed også sat fri mange steder, og ikke mindst optagelsen af de Central- og Østeuropæiske lande i EU i 2004 har for alvor sat gang i helingen af de dybe økonomiske sår.

Når man ser på de økonomiske nøgletal, kan man ikke se forskel på de lande, der har bevæget sig i demokratisk eller mere autoritær retning. Polen buldrer derudad, hvilket har fået mange tidligere udvandrere til at vende hjem igen. Tjekkiet havde alle forudsætninger for at blive en vinder i den nye tidsalder, men det er i stedet Slovakiet, der har været den helt store vækstoverraskelse. Udenlandske virksomheder, ikke mindst bilindustrien, har investeret i produktion. Adgangen til EUs indre marked og ikke mindst beskyttelsen under det fælles regelsæt har været vigtige katalysatorer. Store overførsler fra EUs budget har også været en vigtig kilde til vækst og udvikling.

For Danmark har Østeuropas genoptagelse i den europæiske økonomi haft særlig stor betydning. Det er vores naboer, og vi er ingen undtagelse fra reglen om, at man handler mest med sine naboer. Polen er kravlet op over listen af vores vigtigste eksportmarkeder og modtager tre procent af vores vareeksport – en dobbelt så stor andel som i 2004. Litauen er blevet en særlig destination for investeringer og mange produktionsvirksomheder – også mindre – har afdelinger her.

Afgangene fra Københavns Lufthavn her omkring middagstid bekræfter det ændrede verdensbillede: Warszawa, Kaunas, Palanga og Vilnius – tre afgange til Litauen – er øverst på afgangslisten.

Der blev begået mange fejl undervejs i overgangen fra kommando- til markedsøkonomi. Vi undervurderede udfordringerne og overvurderede evnerne i de lande, der nu blev bragt helt tæt på.

Men med tiden er den økonomiske succes blevet stadig tydeligere. Hvor USA har flyttet meget af sin produktion til Kina, er vesteuropæiske virksomheder mere flyttet inden for kontinentets grænser. Det betyder også, at vi rent faktisk har opnået de fordele, som økonomisk teori foreskriver. I takt med den stigende velstand i Øst har de også købt flere af vores varer og tjenesteydelser. På den måde er vi alle blevet rigere. Det kan vi også glæde os over på en dag, hvor vi mindes de historiske billeder fra Berlin.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør