Torsdag eftermiddag klokken 14:15 træder SVM-regeringen ud og præsenterer en ny skattereform med skattelettelser for 6,75 milliarder kroner, der efter tilbageløb og adfærd giver danskerne 10,75 milliarder kroner mere i hånden.

Det fremgår af et aftaleudspil, som Berlingske er i besiddelse af.

Indholdet ligner til forveksling skatteudspillet i regeringsgrundlaget - men noget nyt er, at aftalepartierne er blevet enige om at afskaffe den tillægsboafgift, der i dag er på arv til søskende.

I dag betaler søskende 15 procent i skat, når der arver penge samt en ekstra tillægsboafgift på 25 procent af resten. Det er den ekstra afgift på 25 procent, der sløjfes.

Ifølge Berlingskes oplysninger bliver afgiften dog ikke afskaffet for afdødes søskendes børn, der stadig vil skulle betale sammenlagt 36,25 procent i skat, når de arver.

Aftalen skønnes at øge arbejdsudbuddet med 5.300 personer i 2030.

Regeringen er blevet enige med De Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige om skattereformen.

Enhedslisten og SF er ikke med, fordi partierne ikke vil give skattelettelser, imens kommunerne skal spare.

Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne onsdag eftermiddag, fordi man ikke mener, at der er nok til pensionisterne, mens Liberal Alliance som de sidste udtrådte på grund af top-topskatten, der altså er overlevet på trods af massiv kritik og tvivl om provenuet.

Hovedelementerne i aftalen er:

Ny mellemskat, højere topskattegrænse og ny top-topskat

  • Topskatten lettes ved at erstatte den nuværende topskat på 15 procent med en mellemskat på 7,5 procent for indkomster over 618.400 kroner (før arbejdsmarkedsbidrag) og en topskat på 7,5 procent for indkomster over 750.000 kroner (før arbejdsmarkedsbidrag).

  • Derved halveres den nuværende topskattebetaling for indkomster (før arbejdsmarkeds-bidrag) mellem 618.400 kroner og 750.000 kroner for mere end en halv million topskatteydere.

  • Der indføres en top-topskat på yderligere fem procent for personer med indkomster over 2,5 millioner kroner (før arbejdsmarkedsbidrag).

  • Ny mellemskat, højere topskattegrænse og ny top-topskat får virkning fra 2026.

Det almindelige beskæftigelsesfradrag forhøjes

  • Satsen for beskæftigelsesfradraget og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes for danskere i beskæftigelse.

  • Forhøjelsen vil komme næsten alle danskere i beskæftigelse til gode med en skattelettelse på op til knap 3.000 kroner årligt.

  • Forhøjelsen indfases gradvist i 2025 og er fuldt indfaset i 2026.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere forhøjes

  • Satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere og beløbet for det maksimale fradrag forhøjes.

  • Forhøjelsen vil komme enlige forsørgere til gode med en ekstra skattelettelse på op til 5.100 kroner pr. år.

  • Forhøjelsen får virkning fra 2025.

Bundfradrag i boafgiften forhøjes og tillægsboafgift ved arv til søskende afskaffes

  • Nærmeste familie betaler i dag en boafgift på 15 procent af arv udover et bundfradrag på 321.700 kroner. Arvinger uden for den nærmeste familie betaler desuden en tillægsboafgift på 25 procent.

  • Bundfradraget forhøjes gradvist fra 2026 og udgør i 2029 375.000 kroner. Tillægsboafgiften afskaffes ved arv til søskende fra 2027.

  • Lempelsen vil komme søskende og alle der arver udover bundfradraget til gode.

Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer

  • Der indføres et nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer, som gælder fra to år før folkepensionsalderen.

  • Fradraget gives til alle i beskæftigelse med mindre end 2 år til folkepensionsalderen og frem til denne. Fradraget betyder en skattelettelse på godt 3.800 kroner om året fra 2030, som kommer i tillæg til den nævnte forhøjelse af det generelle beskæftigelsesfradrag.

  • Det ekstra beskæftigelsesfradrag indføres i 2026 og forhøjes yderligere i 2029 og 2030.

Seniorpræmien forhøjes

  • Den skattefri seniorpræmie, som gives til personer i første og andet år efter folkepensionsalderen, der er i beskæftigelse i mindst 30 timer om ugen, forhøjes både det første og det andet år efter folkepensionsalderen.

  • Forhøjelsen vil komme alle til gode, som arbejder et eller to år efter folkepensionsalde-ren med en ekstra præmie på op til hhv. ca. 13.600 kroner og 8.000 kroner, svarende til en for-højelse af førsteårspræmien fra 45.415 til 59.000 kroner og af andetårspræmien fra 27.033 til 35.000 kroner i 2029.

  • Seniorpræmien forhøjes fra 2026 og yderligere fra 2029.

Bonus til unge uden uddannelse og beskæftigelse

  • Der afsættes midler til en bonus på 55 millioner kroner årligt fra 2026 til udsatte unge i alderen 25 til 29 år, som hverken har uddannelse eller er i gang med at uddanne sig og har været uden beskæftigelse i en længere periode.

  • Rammen skal styrke indsatsen for unge, så endnu flere unge får øget tilskyndelse til at blive en del af et arbejdsfællesskab.