Begrænsede fordele ved green card-ordning

Flaskehalse. Green card-ordningen, der med alt held træder i kraft inden sommerferien, skal hjælpe danske firmaer med at få fat i højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Men for mange kan det være svært at se gevinsten ved ordningen.

Danske virksomheder får i løbet af foråret en håndsrækning til at ansætte velkvalificerede udlændinge. Det sker, når den såkaldte green card-ordning træder i kraft, formentlig 1. april.

Den gør det nemlig muligt for en udlænding med de rette kvalifikationer at komme til Danmark og søge job i op til seks måneder.

I teksten til lovforslaget fremgår det, at Udlændingeservice bliver tildelt godt 2,4 millioner kroner ekstra til at håndtere de 2.500 jobsøgende udlændinge, som man regner med vil søge tilladelse til at få et grønt kort til det danske arbejdsmarked.

Men ifølge Lars Bytoft, der er formand for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) er det naivt at tro, at ordningen vil løse danske virksomheders rekrutteringsproblemer.

- Det er naivt at tro, at en green card-ordning medfører, at udlændinge straks kommer stormende til Danmark. For selv om de skulle ende med at få et job som følge af opholdet her, så skal de stadig om bag i køen igen og søge om opholdstilladelse, siger han.

Det grønne kort er primært rettet mod højtuddannet arbejdskraft som eksempelvis økonomer og ingeniører, og alle, der vil ind i landet gennem ordningen, vurderes via et særligt pointsystem.

Uddannelse tæller mestFor at kunne komme ind i landet og søge job kræver det mindst 80 point, og folk bliver vurderet ud fra uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, indkomst og endelig deres alder.

Uddannelse er dog det, der klart udløser flest point. En kandidatgrad giver eksempelvis hele 40 point, mens den mest basale danskprøve kun giver fem point. Når kampen om de gode medarbejdere er så intens, kræver det især en stor indsats fra mindre virksomheder, hvis de vil have glæde af green card-ordningen. Derfor mener forskningschef i Dansk Industri Charlotte Rønhof, at virksomheder, der i forvejen er aktive uden for landets grænser, vil have en stor fordel.

- Det er klart, at de firmaer, der har et datterselskab eller et joint venture i andre lande, vil have langt nemmere ved at få fat i de udenlandske medarbejdere. Ud over det er det en god idé at sætte en annonce eller reklame i aviser i andre lande, påpeger hun.

Fiasko i TysklandFor nogle år siden forsøgte Tyskland sig med en lignende ordning primært rettet mod it-specialister, hvor man udstedte 20.000 green cards. Der var dog ikke rigtig efterspørgsel på dem. Venstres udlændingeordfører Henriette Kjær har dog en klar forventning om, at den danske model vil blive en succes.

- Det er helt essentielt, at myndighederne lever op til deres ansvar. Det skal de simpelthen, for det kan ikke nytte noget, hvis den ellers gode ordning drukner i bureaukrati, fastslår Henriette Kjær, der håber, at green card-systemet kan træde i kraft inden sommerferien.