Bedrøveligt at følge etiske skred i banker

Oprydningen efter bankkrakkene efterlader også etiske krak. Bankdirektører, der burde have været rollemodeller, viste sig ikke værdige til bankdirektørjobbet. 2014 blev ikke noget kønt år.

I 2013 var den tidligere bankdirektør i EBH bank Finn Strier Poulsen allerede i vælten. Flere sager mod bankdirektører fulgte i 2014. Arkivfoto: Bente Poder Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som journalist er man vidne til meget, noget til blokken og rigtig meget uden for blokken. Helt som »fluen på væggen« bliver man ikke, det er sjældent journalister kommer med ind i bestyrelseslokalerne, men næsten.

Som journalist har man det privilegium, at man kommer meget tæt på begge parter i en sag, og man skal derfor være bevidst om, hvornår man bliver brugt, og især bevidst om, hvornår man bliver misbrugt fra de pågældende kilders side til at få de gode budskaber frem og kvæle andre.

Det er et kosteligt spil, og så giver det mulighed for at iagttage tendenser og skift i tendenser over en længere årrække.

Selv har jeg haft det privilegium at være en del af den finansielle journalistik i mere end 25 år. Og før det næsten 15 år som bankmand. Først som bankelev, bankassistent, fuldmægtig og så videre. Og pyha, jeg har set meget. Fra småsvindel blandt bankens ansatte, til mere organiserede ulovligheder. Noget blev ordnet i mindelighed, lidt større sager røg til politiet.

Når man er så tæt på pengene som i en bank, synes fristelsen at være stor. Men sådan er det, i enhver virksomhed er der brådne kar, og det skal forretningsgange og interne retningslinjer så forsøge at minimere mest muligt.

Men der er en særlig gruppe i bankverdenen, som synes at have sat sig ud over al normal ordentlighed og simpel sund fornuft.

Efter at have fulgt bankverdenen i nu mere end 40 år er det bedrøveligt at konstatere det etiske skred, der er sket i de allerhelligste haller i bankverdenen. I de blankpolerede bankdirektørkontorer. Det er grotesk at følge. I kølvandet på den finansielle krise er der dukket alt, alt for mange pinlige sager op med bankdirektører, der har fjernet sig fra denne planet og i stedet bosat sig på en planet, hvor de har ment selv at kunne sætte standarden for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. I selvophøjede stillinger, og for ofte med en holdning om, at det er OK at rage til sig. Uden bevidstheden om det særlige ansvar, at netop bankdirektører jo skal agere rollemodeller for medarbejderne i banken.

Grådighed over sund fornuft

2014 blev ikke noget kønt år i den forbindelse. Lad mig skynde mig at understrege, at langt, langt hovedparten af topcheferne i finansen er deres ansvar bevidst, bevidst om de særligt høje etiske standarder, der nødvendigvis må være i bankerne. Men det samlede indtryk plettes gevaldigt af blandt andet de sager, der kører ved jyske domstole og involverer bankdirektører fra EBH Bank, Morsø Sparekasse og Sparekassen Kronjylland. Bankdirektører der grådigt har kringlet en række værdipapirtransaktioner med uigennemskuelige handler med det formål at skrabe mest muligt hjem til sig selv. Et etisk skred af dimensioner.

Det skal med, at domstolene endnu ikke har taget stilling til, om disse særprægede handler er ulovlige ifølge lovgivningen. Man må dog i en stille stund undre sig over, at disse sager overhovedet eksisterer, at de pågældende bankdirektører overhovedet har gebærdet sig ud i disse kringelkrogede handler. Man kan som iagttager undre sig over, at bankdirektører ikke – meget klart endda – kan finde ud af at holde sig på sikker afstand af både den juridiske grænse, men sørme da også den etiske grænse. Eksempelvis ved helt at undlade at handle med aktier i nærområdet.

Det er en af de mest bedrøvelige sager, der er opstået i kølvandet på krisen. Fordi det er så pokkers svært at lovgive på det etiske område og altødelæggende, hvis nogle fra finansens egen indercirkel sætter nye standarder for det at drive bankvirksomhed – på den dårlige måde. Gad vide, om de pågældende bankdirektører i grunden den dag i dag er bevidste om deres etiske brist.