Barsk nedtur i sigte for Rusland

Den russiske økonomi, der er har et BNP omkring 3.500 milliarder dollar, er sandsynligvis ved at gå i recession. Det sker efter en årrække med høj vækst og som et af BRIK-landene.

Stigende dagligvarepriser har sat de russiske forbrugere under pres. Foto: Sergei Gapon/AFP Fold sammen
Læs mere

Rusland, der har 143 millioner indbyggere, og som med sine 17 millioner kvadratkilometer er verdens største land, er nu på vej mod en relativt mild recession med faldende velstand. Nedgangen er sandsynligvis allerede i fuld gang og vil forsætte et godt stykke ind i det nye år. Det bliver nu erkendt fra officiel side af Ruslands stedfortrædende økonomiminister, Alexei Vedev.

Verdensbanken og flere andre internationale organisationer har længe advaret Rusland om, at en barsk nedtur kunne skimtes forude Men det har regeringen og centralbanken pure afvist. Først for ganske nylig indrømmede den russiske centralbank, The Central Bank of the Russian Federation, at væksten næste år nok ville ende »lige omkring et rundt nul«. Men nu erkender Ruslands stedfortrædende økonomiminister altså, at der nok kommer en »mindre nedgang« på 0,8 procent.

Det er betydeligt mindre end den fremgang på 1,2 procent, som tidligere har været stillet i udsigt, og også alt for pessimistisk, udtalte det russiske finansministerium i går. Sandsynligvis bliver nedturen dog langt værre end dette, især hvis prisen på olie, som er Ruslands klart største eksportvare, fortsætter med at falde. En nedtur på ni procent, som Rusland oplevede i 2009, og som sendte arbejdsløsheden betydeligt i vejret til 8,4 procent af arbejdsstyrken, er der dog næppe udsigt til.

Olieprisen skal helst være oppe i nærheden af 100 dollar per tønde, før indtægter og udgifter på det russiske statsbudget kan hænge sammen, anslår Deutsche Bank. Men olien fra Nordsøen er for tiden nede og koste tæt ved 72 dollar per tønde, hvorfor Rusland må tære stort på de reserver, der er bygget op i to statslige velfærdsfonde.

Rammer russerne hårdt

Den økonomiske kulde rammer den almindelige russer hårdt. En typisk indbygger i Moskva bruger omkring halvdelen af sin løn på fødevarer. Så det gør ondt på tegnebogen, når prisen på kød, fisk, ost og andre mad-varer over det seneste år er steget med tæt ved ti procent, og reallønnen ifølge de officielle tal fra den russiske regering vil falde med så meget som 3,9 procent – også til næste år. I forvejen er velstanden beskeden og kun på omkring en fjerdedel af det danske niveau. Samtidig er arbejdsløsheden på vej op.

Det er den seneste tids nærmest dramtiske nedtur for den russiske rubel, som presser prisen på importvarer op og sætter fart på inflationen.

Rublen er faldet med op mod 30 procent i værdi gennem de seneste tre måneder, og enkelte dage på det sidste har nedturen været på fire til fem procent – om dagen.

Det er prisfaldet på olie, som svækker den russiske rubel, men de amerikanske og europæiske sanktioner, som blev indført, efter at Rusland annekterede Krim-halvøen i det østlige Ukraine, spiller også ind.

»Der er flere elementer af ustabilitet, som rammer os. En af nøglefaktorerne er den lavere oliepris, men der er også geopolitiske og strukturelle forhold, der trækker ned,« udtalte Alexei Vedev i Moskva i går.

Rusland står på grund af konflikten med Ukraine midt i sin værste konfrontation med USA og det øvrige NATO, siden den kolde krig.

»Vi skal nok klare os, men kombinationen af en flydende valutakurs og høje renter er yderst skadeligt for Ruslands økonomi,« lød det også fra Sergey Dubinin, der er formand for et særligt råd, som styrede den russiske centralbank gennem gældskrisen i 1998, hvor den russiske stat gik bankerot.

Den russiske centralbank slap sidste måned den russiske rubel fri, efter at de i nogen tid har forsøgt at holde valutakursen nogenlunde fast over for især euroen og den amerikanske dollar.

Den russiske centralbank har formøblet hovedparten af sin valutareserve og gennemført gigantiske daglige interventioner på valutamarkedet for at holde valutakursen fast. Renten er også blevet hævet fire procent point til 9,5 procent. Til sammenligning er renten herhjemme hos Danmarks Nationalbank nede på 0,2 procent. Men trods dette har de ikke kunnet bremse den massive kapitalflugt ud af landet, som har sat Rublen under pres.

Det er så meget som 125 milliarder dollar, som udenlandske investorer menes at have trukket ud af Rusland i år, hvilket er det højeste siden 2008. Der ventes dog en nedgang i denne kapitalflugt til 90 milliarder dollar til næste år. Renten på russiske statsobligationer med ti års løbetid er af samme årsag steget til 10,95 procent de senedste dage, hvilket er det højeste i fem år. Samtidig er aktierne på det russiske børs banket mere end 20 procent ned i år.