Barselsorlov griber ind i ledelsesretten

Arbejdsgiverne er kommet i en alvorlig klemme i den nye barselsorlov. For børneforældrene kan

ikke fyres, hvis de siger, at de vil udskyde noget af barslen. De er beskyttet af omvendt bevisbyrde.


Den ny barselsorlov giver

forældrene ret for at udskyde 8 til 13 ugers orlov frem til barnet fylder ni år.


Når forældrene ønsker

at afholde orloven, skal virksomheden have besked 16 uger i forvejen.


Både Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Handel &

Service mener, at det er et alvorligt indgreb i ledelsesretten. I realiteten betyder det, at forældre med børn under

ni år ikke kan fyres, hvis virksomheden f.eks. må nedjustere. Det er nemlig op til virksomhederne at bevise, at fyringen ikke

skyldes barselsorloven.

Svær balancegang

Kritikken støttes af dr. jur. professor Jens Kristiansen fra Københavns Universitet.


-

Der er en grundlæggende konflikt mellem virksomhedernes tarv og beskyttelsen af individet. Det bliver jo vanskeligere for arbejdsgiveren at

planlægge og skille sig af med folk ud fra, hvad der er bedst for virksomheden. Derfor er det forståeligt, at ledelsen

kan opfatte som et indgreb i ledelsesretten, at de ikke kan skille sig af med en medarbejder, der har varslet, at hun vil bruge sine

sidste ugers barselsorlov, siger Jens Kristiansen.


- Men omvendt vil forældrene også være i en udsat position,

hvis virksomheden står foran at skulle skille sig af med folk. For så er det fristende at tage hende, der alligevel snart

går på barsel, pointerer Jens Kristiansen. Han mener, at det er en svær balancegang, regeringen har bragt sig selv

i med udvidelsen af barselsorloven.

Barsel i bagagenAdvokat i Dansk Handel & Service Lene Court-Payen mener, at den omvendte bevisbyrde

gør, at det er umuligt at opsige forældre, der har børn under ni år -uden at risikere at betale urimelige

store godtgørelser. Det kan nemlig komme til at koste op til 78 ugers godtgørelse, hvis børneforældrene,

der vil udskyde barslen, fyres.


- Hvis en ansat fornemmer, at der er fyringer undervejs, så kan de skynde sig at sige,

at de vil holde resten af deres barsel om 16 uger. Og alle kan jo nærmest løbe rundt med barsel i bagagen, argumenterer

hun.


Også Dansk Arbejdsgiverforening mener, at reglerne for udskydelse af barselsorloven griber ind i ledelsesretten.


-

Hvis en virksomhed vil nedskære, bliver det næsten umuligt at fyre medarbejdere, der har orlov til gode, siger Lise Bardenfleth,

juridisk konsulent hos DA.