Bankskat kan spænde ben for væksten

Erhvervsorganisationer advarer mod bankskat, som i samspil med kommende bankregulering kan slå benene væk under opsvinget. Regningen for skatten vil nemlig kunne sendes videre til erhvervslivet og dermed forøge presset på den danske konkurrenceevne.

Økonomi- og erhvervsminister Claus Hjort Frederiksen har grund til at være glad, for hans ministerium har regnet ud, at der er et overskud på de to bankpakker på 14 milliarder kr. Alene med bankpakke 2 har staten lånt bankerne 46 milliarder kr. til en rente på 10,5 procent i snit. Men staten har selv hentet pengene på finansmarkedet til en rente på 2,93 procent. Så på den konto tjener de 3,1 milliarder kr. i år og 3,2 milliarder kr. til næste år. Fold sammen
Læs mere