De seneste uger på finansmarkedet har kun handlet om én ting: Bankkrisen i USA og Europa, der har sendt bankaktier i dørken og skabt store udsving på de globale aktie- og obligationsmarkeder.
Men efter en række redningsaktioner fra centralbanker og myndigheder på begge sider af Atlanten er der ikke længere grund til at bekymre sig, og al snak om en ny finanskrise er fuldstændig ubegrundet. Sådan lyder budskabet fra Azan Zangana, seniorøkonom hos en af de største britiske kapitalforvaltere, Schroders, der i et interview med Berlingske fortæller, at han ikke ser flere banker gå under i den nærmeste fremtid.